Vi er feminister!

vedtaget på SUF's Landsmøde 2012

Vi er feminister!

Vores samfund er stadig i dag gennemsyret af konservative kønsroller, som fastholdes og reproduceres i familier, institutioner og i samfundet generelt, hvor kvinder, mænd og queers presses til at leve op til firkantede idealer. Undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet er ikke skabt af kapitalismen, men den herskende klasse i det kapitalistiske system udnytter og drager fordel af denne undertrykkelse til skade for hele arbejderklassen. I SUF er vi feminister og kæmper for lighed mellem kønnene både som en del af kampen imod kapitalismen og fordi det socialistiske samfund vi kæmper for skal være fri for al undertrykkelse.

For ligeløn og nedsat arbejdstid

I Danmark tjener kvinder gennemsnitligt 18% mindre end mænd og der eksisterer markante lønforskelle mellem kønnene både indefor samme fag og mellem forskellige såkaldte “kvinde- og mandefag” med samme uddannelseslængde. Når kvinder får mindre i løn end mænd er det ikke kun uretfærdigt for kvinderne, men fungerer også som løntrykkeri og skader dermed klassekampen. Vi kæmper for ligeløn og vi kræver samtidig en nedsættelse af arbejdstiden for alle, for at fordele arbejdet og give den enkelte mere tid til hjem, børn, sex, politik, afslapning og alt muligt andet.

Kollektiviser og fordel arbejdet

Det reproduktive arbejde i hjemmet; madlavning, rengøring, børnepasning og så videre er stadig ulige fordelt. Gennemsnitligt påtager kvinder sig langt størstedelen af dette arbejde. Husarbejde bør ikke som i dag være privatiseret til at være den enkeltes ansvar i sit eget hjem, men skal i stedet udføres i fællesskab som en del af arbejdsmarkedet og velfærden i form af lokale lønnede job. Det er kapitalisterne der drager fordel af at vi hver især lægger mange timers ubetalt arbejde i eget hjem. At kollektivisere arbejdet i hjemmet vil være med til at afskaffe arbejdsløshed, sænke den samlede arbejdstid og sikre mad til alle. Etableringen af daginstitutioner, sygehuse og plejehjem som en del af velfærdsstaten, har løftet nogle opgaver ud af hjemmet. Det er dog stadig primært kvinder der udfører dette arbejde selvom det nu er i form af “omsorgsjob”, som desuden er systematisk lavere lønnet end sammenlignelige produktionsjobs. I en tid hvor udviklingen går i retning af nedskæringer, privatiseringer og brugerbetaling flyttes det reproduktive arbejde i højere grad tilbage til hjemmene og i praksis over på kvindernes skuldre, hvor det genoptages som ulønnet arbejde. Derfor kræver vi både at arbejdet i hjemmene fordeles lige mellem kønnene og at samfundets velfærdsinstitutioner bliver fuldstændig gratis og tilføres flere ressourcer, samtidig med at lønnen indenfor disse fag hæves. Endvidere kræver vi at at der indføres gratis kollektive madordninger på arbejdspladser, i skoler, daginstitutioner og lokalområder, samt at andre reproduktive opgaver i hjemmet som f.eks. tøjvask ligeledes kollektiviseres og gøres gratis til gavn for både kvinder, den samlede arbejderklasse og klimaet.

Nedbryd kønsrollerne

Når kvinder finder sig i at de tjener mindre i løn, arbejder mere i hjemmet og kun i ringe grad får adgang til indflydelsesrige positioner i samfundet, både i det politiske liv, i uddannelses- og forskningsinstitutionerne, i medierne og i erhvervslivet, skyldes det at vores samfund stadig fastholder nogle meget snævre kønsroller. Helt fra den tidligste barndom lærer piger ved at færdes i familier, institutioner og samfund, der er præget af kønsmønstre, at en rigtig kvinde skal være omsorgsfuld og tilbageholdende samt leve op til snævre kropslige idealer, ligesom drenge i højere grad lærer at konkurrere og være højtråbende, og det forventes at de er stærke – både fysisk og psykisk. Endvidere profiterer mange store virksomheder på de snævre kønsidealer ved at markedsføre deres produkter efter kønsrollerne og presse mennesker til at øge deres forbrug for at leve op til disse idealer. Som feminister arbejder vi på at nedbryde disse kønsroller. Derfor kræver vi et totalt reklamestop, samt at der forskes i kønsroller indenfor pædagogik, psykologi, samfundsvidenskab og alle andre relevante områder. Vi kræver at der i daginstitutioner, skoler, på arbejdspladser og i alle andre dele af samfundet målrettet arbejdes på at konfrontere og nedbryde de snævre kønsroller. Ligeledes arbejder vi som socialister selv på at ændre de mønstre i vores adfærd og sprog der er med til at fastholde undertrykkelse på baggrund af køn og seksualitet.

Selvorganisering af kvinder

For at nedbryde kønsrollerne og opbygge kvinders selvtillid til at kræve lige ret, lige løn, lige fordeling af arbejde og lige indflydelse i samfundet, er det vigtigt at anerkende kvinders selvorganisering som redskab. Igennem selvorganisering kan kvinder udveksle erfaringer og identificere specifikke problematikker i forhold til kønsroller og magtstrukturer som umiddelbart virker usynlige fordi både mænd og kvinder opdrages til at opfatte forskelene som “naturlige”. Når disse magtstrukturer identificeres skabes grobunden for at de kan udfordres og nedbrydes til gavn for både kvinder og mænd. Endvidere kan kvinder igennem selvorganisering finde styrke til individuelt eller kollektivt at få indflydelse på områder, der af samfundet opfattes som “mandedomæner” – herunder målrettethed ved f.eks. forhandlinger, selvtillid ved egen kropslig styrke, at tale i forsamlinger, at udføre praktisk arbejde eller nørde ”tekniske fag”. I SUF arbejder vi for at selvorganisering bliver brugt som redskab i alle relevante sammenhænge, som f.eks. elevråd og fagforeninger. I SUF bruger vi selvorganisering som et redskab i form af vores kvindegruppe, men også i lokalgrupper og til nationale arrangementer. Selvorganisering bruges som redskab med det formål at opløse de samfundsmæssige strukturer således at kønsbaseret selvorganisering på sigt bliver overflødiggjort. Selvorganiseringen og styrkelsen af kvinderne er til gavn for den samlede arbejderklasse fordi den betyder at kvindernes holdninger, erfaringer og kompetencer i højere grad kan komme på banen og biddrage til både SUF’s, bevægelsernes og samfundets udvikling. Samtidig er styrkelsen af kvinderne med til at nedbryde forestillingerne om mænds særlige kompetencer indenfor visse områder, hvilket fritager mændene fra det sociale pres der tvinger dem til bestræbe sig på at leve op til disse kompetencer og at udvise en dominerende adfærd for at blive socialt anerkendt.

Kvoter og andre redskaber

Udover at selvorganisering er et vigtigt i redskab i kampen mod kvindeundertrykkelse, kæmper vi også i nogle sammenhænge for brugen af forskellige strukturelle tiltag, der kan være med til styrke kvinders adgang til privilegier og positioner, som i dag primært tildeles mænd. Det betyder at vi går ind for kvoter i forhold til magtfulde poster indenfor forskellige magt- og vidensinstitutioner i samfundet som f.eks. universitetsverdenen, retsvæsenet og militæret. Desuden bruger vi redskaber som øget adgang til talerstol, kvotering eller lignende i vores egen organisation indenfor de områder hvor vi kan se en systematisk skævvridning og hvor vi finder redskaberne relevante til at ændre på dette.

Heteronormen

Når vi i SUF siger vi er feminister er det fordi vi ikke mener man bør undertrykkes på baggrund af hverken sit køn eller sin seksualitet. Undertrykkelse på baggrund af seksualitet sker på grund af en række samfundsmæssige strukturer. Det er i kapitalismens interesse at kernefamilien opdrager børn til at være lydig arbejdskraft og til at acceptere heteroseksualitet og kernefamilien som det rigtige og som det normale. Børn bliver igennem hele deres opvækst påduttet heteronormaliteten af de offentlige instanser. Fastholdelsen af idealet om heteroseksualitet og kernefamiliemønstret bevirker både ulighed og undertrykkelse for kvinden, samtidig med at det stigmatiserer og undertrykker homo-, bi- og transseksuelle, samt personer der ikke ønsker at leve i et monogamt forhold. Denne undertrykkelse ses tydeligt gennem vores sprog, hvor størstedelen af vores skældsord beror sig på negative udtryk om kvinder eller homoseksuelle. Dette ubevidste brug af sproget er med til at opretholde stereotyperne om kvinder og alternative seksualiteter, som noget negativt. Løsningen er et opgør med kernefamilien, strukturerne og stereotyperne. Blandt andet gennem et øget fokus på kollektivisme og fundamentale ændringer i grundholdningerne om køn og seksualiteter.

Feminisme er klassekamp

I SUF kæmper vi for et samfund hvor de reproduktive opgaver varetages kollektivt i samfundet og hvor det enkelte menneske har frihed til at udfolde kompetencer, interesser, seksualitet og intimitets- og omsorgsbehov som de ønsker det. Et samfund hvor arbejdsliv, boligforhold, juridiske regler og sociale normer ikke påtvinger mennesker en bestemt seksualitet og familiestruktur. Et samfund hvor interesser og kompetencer kan udvikles frit i stedet for at blive dikteret af vores køn. Disse kampe er tæt forbundet med kampen imod kapitalisme og for socialisme, fordi kapitalismen profiterer på uligheden mellem kønnene, de snævre kønsroller og kernefamilien som privligeret familiemønster. Et opgør med disse strukturer vil betyde grundlæggende ændringer i organiseringen af såvel det produktive som det reproduktive arbejde, samt de juridiske, boligmæssige, sociale og uddannelsesmæssige forhold i samfundet. Selvom kampene er forbundet betyder et opgør med kapitalismen ikke nødvendigvis at al kvindeundertrykkelse forsvinder. Det er derfor vigtigt at arbejde bevidst og målrettet med at indarbejde et feministisk perspektiv i alle vores politiske aktiviteter.