Unge socialister fra Aarhus mod massenedrivninger!

Nyheder | Torsdag, september 13, 2018 - 11:41

Unge socialister fra Aarhus mod massenedrivninger!

SUF Aarhus smed 1000 nøgler fra tilskuerpladserne i byrådssalen, da planen om at nedrive ca. 1000 boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, blev stemt igennem af alle partier pånær Enhedslisten.

Planen om at nedrive ca. 1000 boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven i Aarhus har siden nytår ligget og ulmet under mørket. Planen har været en del af byrådets ønske om at imødekomme regeringens såkaldte "ghettopakke", og vil resultere i at lige godt 4000 borgere vil være uden et sted at bo. 

Da planen blev stemt igennem af et samlet byråd, pånær Enhedslistens Keld Hvalsø og Lone Norlander, kunne byrådet og samtlige tilskuere høre den klirende lyd af 1000 nøgler der ramte gulvet i byrådssalen. Det var en gruppe unge SUFere fra Aarhus, der kastede nøglerne fra tilskuerpladserne. Det gjorde de for at markere beboernes usikre fremtid, byrådets tromlen af beboerdemokratiet i de påvirkede områder, samt den klare racistiske motivation i planen. Det er tydeligt at en byrådsbeslutning om nedrivninger i så stort et antal, ikke var blevet taget, hvis der havde været om et område, hvor der boede et flertal af "etniske danskere", lyder det fra SUF Aarhus.

Anastasia Kratschmer, medlem af SUF Aarhus, udtaler derudover bl.a. til Lokalavisen Aarhus:

"Udover planens åbenlyse racisme, er beslutningen også absurd, taget det pressede boligmarked i Aarhus i betragtning. Der er massiv mangler på boliger og hjemløsheden blandt unge er stigende i Aarhus. Der mangler især almene boliger, som er til at betale på en sygeplejerskeløn, på en SU eller hvis man er arbejdsløs. Derfor er det forrykt at byrådet vil rive nogle af de sidste boliger, hvor huslejen er til at betale, ned. Vi vil gerne visualisere for byrådet, hvor mange mennesker den her beslutning påvirker."

Det store spørgsmål må nu være, hvor skal de 4000 borgere bo? Hos borgmester Jacob Bundsgaard måske? 

Vil du også være med i kampen mod racistiske "ghettopakker", massenedrivninger og tvangsforflytninger? Så deltag sammen med SUF Aarhus i demonstrationen for vores almene boliger d. 29 september kl. 13:00 foran Aarhus Rådhus, eller kontakt dem på aarhus@ungdomsfront.dk for at være med i lokalgruppen!

Begivenhed til demonstrationen: https://www.facebook.com/events/507050733089842/

Seneste nyheder