Ungdomslejrens historie

Historisk

Ungdomslejrens historie

Verden forandres – men ungdomslejrene består!

Af Thomas Eisler, der sidder i Fjerde Internationales ledelse og har deltaget i 33 ud af 34 ungdomslejre.

Når SUF i sommeren 2018 afholder international socialistisk ungdomslejr (ISUL), bliver det den 35. i rækken af lejre. I denne artikel vil jeg komme med nogle nedslag i historien for at belyse baggrunden for ungdomslejrene og deres udvikling. Selv deltog jeg som 14-årig på den første ungdomslejr i 1984 og kunne derfor deltage i en række år som ung deltager. Siden har jeg været med som ”voksen frivillig” og siden 2003 har jeg været med som repræsentant for Fjerde Internationales ledelse.

Begyndelsen i 1984
Det var meget tidligt, vel omkring klokken fem om morgenen, da jeg satte mig ind i bussen. Natten havde jeg tilbragt på et gulv i SUF og SAP’s lokaler på Blegdamsvej. Det var den 20. juli 1984 og de danske deltagere, samt nogle enkelte svenskere, var på vej til den første Internationale Socialistiske Ungdomslejr, som skulle holdes i Sydtyskland. Planen var at ankomme sidst på eftermiddagen og deltage i åbningen af lejren. Der skulle dog gå yderligere et døgn inden jeg nåede frem. Inden vi nåede til Rødby Færge, brød bussen sammen og nogle af os havde ikke penge til en togbillet, så vi blaffede ned gennem Tyskland. Det ændrede dog ikke på, at vi fik en fantastisk uge med unge fra resten af Europa.

”Jobs – not bombs!” det var lejrens tema. I starten af 80’erne havde USA’s præsident Ronald Reagan en meget krigerisk attitude over for Sovjetunionen. Der blev sat gang i oprustningen med atomvåben – også i Europa. Der var en reel frygt for, at det kunne føre til en global atomkrig, der især ville ramme Europa. Derfor var vi aktive i bevægelser, der protesterede mod atomoprustningen og USA’s placering af atomraketter på baser i Vesteuropa. Det var samtidig en tid med krise og arbejdsløsheden var høj for unge. Dengang som i dag, handlede ungdommens kampe om retten til fremtiden.

Derfor en ungdomslejr
Ungdomslejren var arrangeret af socialistiske ungdomsorganisationer fra tolv vesteuropæiske lande fra Italien, Spanien og Portugal i syd til Sverige og Danmark i nord. Ungdomslejren var et initiativ fra Fjerde Internationale og var en del af en satsning på at opbygge selvstændige ungdomsorganisationer i politisk solidaritet med Fjerde Internationale. Det internationale arbejde blev set som en vigtig del i opbygningen af ungdomsorganisationerne. ”Ved at fremstå med en international profil kan vi øge vore nationale ungdomsorganisationers tiltrækningskraft og også anvende det som en måde til at udbygge de internationale forbindelser mellem vores sektioner og ungdomsorganisationer”, sådan slutter resolutionen ”Opbygningen af revolutionære ungdomsorganisationer i de imperialistiske lande”, der blev vedtaget af FI’s ledelse i 1982.
I dag ser FI det som opgaven at opbygge bredere antikapitalistiske organisationer, der kan være redskaber i de aktuelle kampe. Derfor er ungdomslejrene nu et redskab for at opbygge ungdomsorganiseringer med det perspektiv. Hvordan kammerater fra FI griber det an i forskellige lande er meget forskelligt ud fra de muligheder, der er.

1990’erne: venstrefløjen svækkes og flere tager på ungdomslejr
Perspektivet, da FI’s sektioner i Vesteuropa oprettede ungdomsorganisationer var, at man kunne opbygge et alternativ til de socialdemokratiske og kommunistiske organisationer. Men slutningen af 80’erne og starten af 90’erne blev præget af tilbagegang for venstrefløjen. Murens fald førte til, at mange opgav idéen  om, at kapitalismen kunne afskaffes. Det førte også til en åbning for samarbejde i flere lande. Samarbejde var mere nødvendig med en svækket venstrefløj. Enhedslistens dannelse i Danmark kom i forlængelse af, at VS røg ud af folketinget i 1987. Sovjetunionens opløsning betød også, at flere på venstrefløjen ikke længere stod stejlt på deres forståelse af Sovjetunionen, Kina osv. For aktivistiske unge blev der skabt nye fora. I Danmark blev det først til Gadens Parlament og senere stiftelsen af Rebel i 1992. Dette kom også til at præge lejrene, hvor der kom flere med, der var mere inspirerede af anarkisme og havde erfaringer fra BZ-bevægelserne. Netop fordi lejrene fortsatte mens andre fora for venstrefløjsunge forsvandt blev lejrene i starten af 90’erne større og større indtil 1994 i Italien, hvor over 900 unge deltog i lejren. Erfaringen blev dog, at et højt deltagerantal ikke i sig selv var en succes. Der var flere deltagere, der satte spørgsmål ved den måde lejren blev organiseret på og det politiske grundlag. Fra den danske delegation blev der rejst krav om mandemøder, hvilket blev afvist af andre delegationer i lejrledelsen. Nogle deltagere syntes, at der burde være mulighed for at organisere spontane aktiviteter. Vi syntes derfor at det fremover skulle være tydeligere, at der er arrangørorganisationer, der har lagt en ramme. Deltagerne kan sagtens diskutere de politiske principper, som lejren er planlagt ud fra. Men der er ikke plads til at lave alternative aktiviteter, der er i modsætning til lejrens grundlag. Dette gælder ikke mindst de feministiske principper, lejren bygger på.

Kvindeplads og kvindefest
SUF’ere, der har deltaget på lejren i de seneste år, vil vide at det er en feministisk lejr. Det betyder, at der er en kvindeplads, hvor kvinder kan mødes og diskutere uden mænds tilstedeværelse, lige som der er en kvindefest alene for kvinder. Lejrens feministiske profil har udviklet sig gennem årene. Fra den første lejr i 1984 var kampen mod kvindeundertrykkelse et centralt tema. Der var i hvert fald en kvindeplads (og en kvindebar) og fra lejren i 1987 og der var bestemt en kvindefest i 1988.

Bøsse-lesbisk plads og aktiviteter
På lejren i 1985 var der én workshop om bøsse-lesbisk-bevægelsen. Denne kamp har dog senere fået mere plads på lejren. Der var i hvert fald en bøsse-lesbisk plads på lejren i 1990, selvom jeg er usikker på om det var det første år. Jeg husker diskussioner om, hvorvidt det var en lukket plads for kammerater, der identificerer sig lesbisk eller bøsse. En aften, efter at den ”almindelige” bar var lukket, blev denne overvejelse meget konkret for mig, fordi det forlød, at man stadig kunne købe øl på bøsse-lesbisk-pladsen. Det blev dog nogle år senere konkluderet, at de kammerater, der identificerede sig som lesbiske eller bøsser, ønskede en åben plads. Bevægelserne har udviklet sig til også at inkludere andre identiteter, først med transseksuelle og biseksuelle, således at det blev til en LGBT-plads og siden hen til LGBTQIA. På den måde har lejren udtrykt den udvikling, der har været i kampen for seksuel befrielse.

Anden lejr i Danmark
Når lejren i 2018 holdes i Danmark bliver det anden gang lejr holdes her. Lejrene er blevet holdt på skift i forskellige lande, alt efter hvem der har villet påtage sig at være værter. 11 lejre har været afholdt i Frankrig, som er det hyppigste land, efterfulgt af Italien med 6 lejre og den Spanske Stat med 5. Med yderligere 4 lejre i Portugal har lejrenes tyngdepunkt ligget i det sydvestlige hjørne af Europa. Udover lejren i Danmark i 1998, har Sverige også været vært for lejren i 1993. To lejre i Grækenland gav sammen med lejrene i Portugal de længste rejser fra Danmark. Turen til Portugal blev flere gange arrangeret fra Danmark i bus. Det gav over to døgns rejse hver vej. Det blev ikke bedre af, at der gik ild i bussen på vejen hjem fra lejren i 1996. Det betød to dage ekstra, mens vi ventede på, at bussen blev repareret. I 1991 blev der satset på at række ud til Østeuropa med en lejr i Tjekkoslovakiet. Det lykkedes at have delegationer fra Polen af en vis størrelse (9-81 deltagere) i årene 1990 til 2002. Ellers har deltagelsen fra de østeuropæiske lande været mere sporadisk. Ved lejren i Grækenland i 2009 var der gjort for større deltagelse fra det østlige Europa, hvilket betød deltagere fra Hviderusland, Kroatien, Rusland, Tyrkiet og Ukraine. I 2012 gjorde russerne en stor indsats og deltog med en delegation på 13. Med udgangspunkt i vores solidaritetsarbejde, lykkedes det at invitere en gruppe på seks bosniere med til lejren i Danmark i 1998. Måske lejren i Danmark 2018 bliver en mulighed for nye deltagerlande – vi får se!