|
Sort trafikpolitik
Regeringen har vredet armen om på amterne økonomisk så de skærer ned på alle velfærdsområder. Nu er turen kommet til din bus og dit tog. Ved at fjerne taksttilskuddet har regeringen gennemtvunget prisstigninger i hele landet.
Regeringens politik medfører:
- højere billetpriser
- færre afgange
- dårligere service
- mindre dækning
- mere privatbilisme
- dårligere miljø
Klippekort til 35 kr
Hvis billetprisen havde fulgt prisudviklingen for benzin (fra 1980 til 2001) ville en 2-zoners billet koste 5,25 kr., klippekortet 35 kr. og månedskortet 140 kr.. Det er altså ikke en naturlov at en 2 zoners billet skal koste 17 kr. men en politisk prioritering. Regeringens politik tvinger dem der har råd til det til at købe egen bil og gør det sværere og dyrere for alle os andre at komme i skole og på arbejde.
Investering i miljøet
Der er behov for mod til at investere i den kollektive transport. Gratis rejse i bus og tog vil være til gavn for alle ikke bare dem uden bil. Det vil være en investering for os alle og miljøet. Foghs regering har haft lang tid nok til at vise at dens visioner for Danmark ikke hjælper en almindelig dansker men kun dem der har en for tyk pengepung.
Vælt regeringen før den vælter dig!
|