Til kamp mod kapitalismens klimakrise

Nyheder | Onsdag, december 16, 2015 - 22:42

Til kamp mod kapitalismens klimakrise

SUF trodsede undtagelsestilstanden, og deltog i protesterne mod de klimaforandringer, kapitalismen er skyld i.

SUF trodsede undtagelsestilstanden og deltog i Red Lines aktionerne, arrangeret af sammenslutningen 350.org. Denne bevægelse er blevet den primære globale miljøbevægelse, og vil et alternativ til den nuværende kurs mod klimakatastrofer. Vi deltog også under parolen “99% stand for climate justice” som var en sammenslutning af unge revolutionære socialister fra hele verden, med en klar antikapitalistisk manifestering til demonstrationen.

Den 12. december blev der til COP21 i Paris vedtaget en længe ventet klimaaftale. Den var ventet fordi, at verdens folk er under stigende pres fra klimaforandringer. Den er blevet rost fra flere sider og kaldt historisk.

En ligegyldig aftale

Det er dog svært at se hvad der er så godt ved aftalen. Verdens lande er blevet enige om at temperaturen max må stige med to grader, de mangler bare at beslutte hvordan dette skal opnås. Det vil fortsat være op til de enkelte lande at beslutte hvor meget de vil bidrage med. Ud over at aftalen mangler helt centrale forpligtende elementer, er der også en række skridt i den forkerte retning. Det vil fremover være muligt at handle med sine reduktioner på tværs af lande, lidt ligesom CO2-kvoterne, som viste sig at være ubrugelige til at reducere klimabelastningerne. Derudover opfordres de rige lande til at sørge for at resten af verden planter skove for at fange CO2, mens vi bare kan fortsætte en absurd produktion på vores landområder. Dette er et udtryk for at de rige lande fortsat kan udnytte og presse verdens fattige.

Der mangler helt centrale elementer i aftalen. Der er ingen sanktionsmuligheder over for lande der vælger at stå udenfor og ikke bidrage til at redde klimaet. Der er ingen erstatningsforpligtelser for de lande der har skabt klimakrisen, og der tilføres ingen nye penge til at hjælpe det globale syd med vedvarende energi.

Vi har set det med Kyoto-protokollen og COP15-aftalen. Den her slags aftaler får ikke olien til at blive i jorden. Reduktionsmål og hensigtserklæringer kan ikke stille meget op over for olieindustriens enorme magt.

COPerne - en maskerade

Det er paradoksalt at man ikke kan lave en juridisk bindende klimaaftale, når man samtidig forhandler om frihandelsaftaler, der giver virksomheder mulighed for at sagsøge stater, der laver lovgivning der reducerer virksomhedernes profit. Det kan fx være hvis en stat laver tiltag for at beskytte klimaet.

Det burde være omvendt. Befolkningsgrupper i ø-stater, hvis levesteder oversvømmes som følge af klimaforandringer, burde kunne sagsøge de virksomheder der er ansvarlige for disse klimaforandringer. Specielt den sydlige del af verden kommer til at opleve en massiv forringelse af deres levevilkår. Landbrugsjord vil blive lagt øde og vejrfænomenerne vil blive markant mere ekstreme. Det gør at en række mennesker, særligt bønder vil få det markant sværere eller i værste fald må gå fra hus og hjem. Dette rammer kvinderne særlig hårdt, da de står for alt arbejdet omkring hjemmet, og en stor del af fødevareproduktionen. Som internationalister skal vi støtter deres kamp alt hvad vi kan, og det er vigtigt, at vi har for øje, at det er på den front en af de helt store klimaslagsmål skal kæmpes de kommende år.

Så længe vi lever i en verden hvor en lille elite ejer produktionsmidlerne kommer det dog ikke til at ske. Vækst er grundstenen i det samfund vi har i dag er vækst. Virksomhederne skal hele tiden tjene flere og flere penge, og for at gøre dette, skal de producere flere og flere varer. Disse varer skal produceres så billigt så muligt, hvilket betyder, at man flytter store dele af produktionen til lande med meget dårlig klima-og miljølovgivning . Dette skaber et klimamæssigt ræs mod bunden, hvor det land med den sorteste lovgivning vinder. Denne udvikling er taget til de seneste år, og sådan vil det fortsætte i fremtiden, med mindre arbejderklassen skrider til handling Vi må derfor bryde med den kapitalistiske produktionsform, altså en revolution.

COP21 er endnu et eksempel på, at vi ikke kan forvente, at ændringer kommer fra hverken stater eller virksomheder. Derfor må vi selv tage kampen op, hvis vi gerne vil stoppe klimaforandringerne. Et sted, hvor vi direkte kan stoppe kapitalismens klimaødelæggende produktion er om et halv år, hvor der. i Tyskland under ”Ende Gelände”-aktionen vil blive blokeret en af Europas største og mest forurenende kulminer. Den brede mobilisering op til både denne aktion og mange andre viser, at der i befolkninger verden over er viljen til at tage klimakampen i egne hænder

Vedtaget af SUFs Koordinationsgruppe, 16. december 2015

Seneste nyheder