SUFs lokalgrupper til kamp for mangfoldigheden

Nyheder | Mandag, maj 9, 2016 - 15:23

SUFs lokalgrupper til kamp for mangfoldigheden

Lokalgrupperne i Socialistisk Ungdomsfront kæmper aktivt mod fremmedhad og for mangfoldighed. Både SUF Helsingør og SUF Esbjerg havde succes med at aktivere de lokale i hver deres demonstration.

SUF Helsingør udtaler efter deres demonstration d. 8. maj:
"Vi har idag holdt en demonstration under parolen ”For et racismefrit Helsingør”. Vi var omkring 40 personer og der blev råbt kampråb og holdt tale ved kulturværftet. Demonstrationen forløb godt med vores nymalede bannere i front. Vi har indkaldt til demonstration, fordi vi i SUF tager afstand fra den racistiske retorik som vi ser der bliver brugt i den politiske debat. Racisme og fascisme skaber kun splittelse blandt befolkningen, hvilket er noget vi tager lang afstand fra. Vi vil på ingen måde tolerere eller acceptere at der bliver brugt racisme eller fascisme i den politiske debat og på gadeplan. Lige nu ser vi at Danskernes Parti og Danmarks Nationale Front hærger bybilledet med racistisk propaganda. Samtidigt med det, lykkes det stadigvæk højrefløjen at spille befolkningen ud mod hinanden, de giver gang på gang skattelettelser til samfundets mest velhavende, og skærer i ydelserne til de svageste, hvilket kun resulterer i et mere ulige samfund. De gør alt det og løber fra ansvaret, når deres handlinger får konsekvenser. Den hårde tone og det ubegrundede had til flygtninge i dansk politik er et slør for højrefløjens leflen for samfundets mest privilegerede"

SUF Esbjerg afholdt desuden en bred demonstration i marts med godt fremmøde. Dagen var FN's international Day of Elimination of Racist Discrimination.
" I Esbjerg vil vi gerne vise vores støtte til menneskeheden og mangfoldigheden, uanset hudfarve, køn eller oprindelse".

Hvis du overvejer at bliver aktiv i SUF så finde din nærmeste gennem linket her:
http://ungdomsfront.dk/grupper

Seneste nyheder