SUF søger ny lokalgruppesekretær

Nyheder | Torsdag, juni 23, 2016 - 11:16

SUF søger ny lokalgruppesekretær

Pr. 10. august skal SUF ansætte ny lokalgruppesekretær - skal det være dig?

Arbejdet foregår i København, på SUF’s sekretariat, Studiestræde 24, 3. sal, 1455 København K. Din nærmeste kollega er organisationssekretæren, og din arbejdsgiver er SUF’s ledelse. Jobbet handler om at hjælpe og støtte SUF’s lokalgrupper og hjælpe med at starte nye lokalgrupper op. Lokalgruppesekretæren arbejder tæt sammen med organisationssekretæren og de frivillige på sekretariatet. Du skal have lyst til at snakke med mange forskellige slags SUF’ere og samtidigt lave noget administrativt arbejde på sekretariatet. Du forventes at have et indgående kendskab til SUF som organisation, samt have erfaring med politisk arbejde.

 
I det daglige vil dine arbejdsopgaver blandt andet bestå i:

- At besøge lokalgrupper i hele landet med henblik på at holde oplæg og støtte lokalgrupperne.

- At hjælpe lokalgrupper med fundraising og ansøgning om kommunestøtte.

- At støtte lokalgruppernes mobilisering og forberedelser til forskellige kampagner

Vi forventer at du:

- Har visioner for udviklingen af SUF’s lokalgruppearbejde, og kan udføre disse i praksis.

- Kan kommunikere med SUF'ere, der har en hverdag der ligger langt fra din egen.

- Kan holde overblik over mange menneskers aktiviteter på samme tid.

- Kan holde basisoplæg eller er i stand til hurtigt at lære det.

- Er god til at engagere folk og lære fra dig.

- Er opsøgende overfor organisationens nye og gamle medlemmer med henblik på aktivitet.

- Laver administrativt arbejde på sekretariatet i tæt samarbejde med de andre ansatte og frivillige

Jobbet er spændende, udfordrende og altid afvekslende. Du vil møde en masse seje SUF’ere og lokalgrupper samt få skærpet dine kompetencer og prøvet dine grænser af. Jobbet er fuldtid, og der forventes en høj grad af dedikation til arbejdet. Arbejdstiden er meget fleksibel, og du vil kunne opleve både weekendarbejde samt arbejde til sent på aftenen og meget travle perioder, ligesom der også vil være perioder med mindre arbejde og tid til afspadsering.

Lønnen er 11.864 kr. pr. måned i 2016 og opreguleres med 2 % i 2017, dvs. i alt 12.101 kr.
I din ansøgning skal du fortælle om dig selv, dine politiske erfaringer og visioner samt motivation for at søge stillingen. Du kan også vedlægge et CV med ansøgningen.

Deadline for ansøgninger er søndag den 20. juli 2015 klokken 23:59.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt d. 27. og 28. juli på Studiestræde. Tiltrædelsesdato er d. 10. august 2016
Ansøgning og cv sendes til ansat@ungdomsfront.dk
 
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller ansøgningen, kontakt den nuværende lokalgruppesekretær Kasper Van der Velden på loksek@ungdomsfront.dk eller tlf. 33 32 81 69/28 88 62 70