SUF guider dig igennem 1. maj!

Nyheder | Mandag, april 30, 2018 - 17:27

SUF guider dig igennem 1. maj!

Vi har samlet en masse fede 1. maj arrangementer til dig lige her! Så nu er der ingen undskyldning for at blive hjemme. SUF ønsker alle en rigtig god kampdag!

Nordjylland

Aalborg

Ingen 1. maj uden den seje, venstrefløjsmusiker David Rovics! Han vil spille hans gejstgivende sange for jer i Aalborg. 1000Fryd lægger lokaler til og inden koncerten starter, vil der være mulighed for at købe mad i det veganske folkekøkken.

Entré koster 30 kroner, starter 20:00, men tidligere for dem, der skal have mad. Læs mere her

 

Hjørring

I Hjørring er SUF også stærkt repræsenteret, da Andreas Fey holder tale. Han får selskab af Peder Hvelplund som er folketingskandidat i Enhedslisten. Man har valgt at starte dagen med faneoptog, og hvis man gerne vil med til det, så foregår det 12:15 fra Hjørring Gl. Rådhus. 

Arrangementet er gratis, og du kan læse mere her

 

Midtjylland

Aarhus

SUF og Enhedslisten holder 1. maj i Aarhus

Start din 1. maj 09:00 med SUF og Enhedslisten på Mindegade. Der vil blive serveret rundstykker og kaffe og en lille skarp til de ekstra friske. Efter taler fra Enhedslisten og to af SUFs sejeste aktivister, vil der være fælles afgang til Rådhuspladsen til nedenstående program. Læs mere her

En 1. maj i hjertet af Aarhus. Det starter 11:45 på Rådhuspladsen. Derefter vil der være fællesafgang til Havnepladsen, hvor der er blevet lavet et helt vildt fedt program, hvor der er noget for enhver. 14:30 vil Anne Hegelund som er SUFer og folketingskandidat for Enhedslisten debattere #Metoo. Se det fulde program her. 17:00 tager ungdommen over! David Rovics kommer forbi og spiller seje revolutionære tunes, og der vil blive langet kolde øl over disken. Læs mere her

 

Fyn

Odense

Kom og hold din 1. maj sammen med en masse dejlige SUFere og Enhedslister i Odense. Dagen starter 09:30 og er fyldt med taler og musikalske indslag. 

Arrangementet er gratis og du kan læse meget mere her

 

Svendborg

I Svendborg bliver der afholdet 1. maj i Krøyers have. Der er lagt op til en hyggelig dag for både børn og voksne. Der er livemusik og Jesper Kiel fra Enhedslisten holder tale. 

Arrangementet er gratis og starter 13:05. Du kan læse mere her

Efter arrangementet i Krøyers Have inviterer SUF og Enhedslisten Svendborg indenfor til en dejlig aften. Der vil være fællesspisning og inspirerende taler, og der skal selvfølgelig synges Internationale. Se det fulde program her

Entré koster 20 kroner, og der kan købes et lækkert måltid mad for 30 kroner. Det starter 17:30. 

 

Sjælland

Slagelse

Socialdemokratiet, SF, FTF, LO Midtsjælland og Enhedslisten er gået sammen om at arrangere 1. maj i Slagelse. Her står Enhedslisten for at levere hele to taler, og traditionen tro sluttes der af med musik. 

Arrangementet er gratis og starter 12:30. Du kan læse mere her

 

Sydjylland

Fredericia

I Fredericia bliver der lagt op til en klassisk 1. maj med alt hvad det indebærer. Mai Villadsen som er SUFer og folketingskandidat for Enhedslisten vil være en af talerne, og vi er sikker på, at hun leverer en brandgod tale. Arrangementet er børnevenligt.

Arrangementet er gratis og starter 13:00. Du kan læse mere her

 

Haderslev

SF, SFU, Enhedslisten og SUF er gået sammen om at arrangere 1. maj i Haderslev. De har strikket et lækkert program sammen til jer, og der vil være en masse talere blandt andet Stefan Christensen fra SUF. Der bliver lagt stor vægt på det faglige, og der vil også være dejlig musik.

Arrangementet er gratis og starter 19:00. Læs mere her

 

Ribe

SUFer og folketingskandidat for Enhedslisten Victoria Velásquez skal holde tale i Ribe. Victoria leverer altid et brag af en tale, så der er lagt op til et gejstgivende arrangement! 

Arrangementet er gratis og starter 13:00. Du kan læse mere her

 

Storkøbenhavn

1. maj brunch i Solidaritetshuset

Socialister kan ikke skabe forandring på tom mave, derfor skal du selvfølgelig starte dagen med brunch i Solidaritetshuset. Maden er serveret 09:00, og vi slutter brunchen af med en sang eller to. 

Der er lagt op til sammenskudsgilde, og du kan se, hvad folk tager med her

 

Socialistisk 1. maj på Blågårds Plads

Enhedslisten og SUF inviterer stil Socialistisk 1. maj på Blågårds Plads! 11:35 er der SUF tale og 12:00 går man i samlet flok ind til Fælledparken. Lorenzo Woodrose kommer og spiller, og der er rig mulighed for at skråle med på Internationale. Så tag din røde fane og kammerat under armen og duk op.

Arrangementet starter 10:30, og se de fulde program her

 

Antifacistisk 1. maj 

Fejr 1. maj i antifacismens tegn. Der vil være boder, talere og musik. Annelise, Rest in Beats og REVULVA kommer og spiller, og det feministiske DJ kollektiv, Kapow Collective kommer og spiller, så husk danseskoene!  

Arrangementet er gratis og starter 12:00. Du kan læse mere her

 

1. maj fest i Solidaritetshuset

Slut 1. maj af med manér, når der bliver langet kolde øl over disken og fyret op for dansegulvet i Solidaritetshuset. Det bliver som altid en fest, og huset kommer til at være fyldt med søde SUFere fra det danske land. Læs mere om festen her