Situationen I Aleppo

Nyheder | Tirsdag, december 27, 2016 - 13:05

Situationen I Aleppo

Når steder som Aleppo står under massivt angreb, er det chokerende, hvor lidt tid og hvor få ressourcer, magthaverne gider at skænke til problemerne. Over hele verden forsøger befolkninger at råbe magthaverne op, noget må gøres; folk under angreb skal reddes. Dette bliver gjort klart på gader over hele verden hvor mange talrigt er mødt op til demonstrationer for at vise deres solidaritet. Alle i det politiske spektrum taler med forfærdelse om forholdene i Aleppo. Forskellen er bare, at der ikke bliver handlet på det.

Her i Danmark er det eneste, politikerne kan tage sig sammen til, at foreslå at sende håndøre til Aleppo - og så at stemme det ned på grund af interne magtkampe. Det skal også ses i kontrast til, at politikerne tidligere i år valgte at investere 56,4 milliarder i nye kampfly. Kan man finde 56,4 mia. til krigsudstyr, så kan man også finde 200 mio. til at hjælpe de krigsramte!

 

Stater skal lade folket være!

Om det er den danske stat, syriske stat, amerikanske stat, russiske stat eller den ”islamiske” stat, så skal disse respektere det syriske folk. Vi skal huske, at dette startede ikke som krig, men som oprør. I dette oprør misbruger Assad styret begrebet jihadister til at retfærdiggøre drabene på befolkningen og den revolutionære bevægelse.

Der kan aldrig komme fred, så længe Assad er ved magten. De væbnede spændinger udsprang  af Assads nedslagting af demonstrationer mod hans styrer. Derfor er en våbenhvile det eneste, der kan opnås med Assad som statsleder. Det syriske folk har vist, at de ikke vil lade sig kue af Assads overgreb.

Det syriske folk er det, som SUF støtter i deres kamp mod Assad og for retten til socialretfærdighed. Socialretfærdighed skal der altid kæmpes for.

Fra Syrien til Colombia. Fra Danmark til Sydafrika. SUF støtter altid frihed, demokrati og socialretfærdighed. Disse krav er samlede krav, ingen af kravene kan isoleres eller udelades. Kravet om Assads afgang er stadig ligeså rigtigt, som før de imperialistiske magtes gik ind i konflikten.

 

Støt oprør, stop krig!

SUF modtog for nyligt en uventet donation på 75.000 kr., den har vi valgt at sende videre til White Helments, fordi vi ønsker at støtte dem, som beskytter det syriske folk!"

Seneste nyheder