Dag for dag forværres konflikten mellem den israelske stat og den palæstinensiske befolkning. Situationen i dag er en regulær krig. Ikke en krig mellem to lige parter, men en konflikt mellem et besat folk og en besættelsesmagt.
Israel krænker systematisk menneskerettighederne og lader hånt om FN’s resolutioner. I lyset af 11. september og ”Krigen mod terrorisme” har Ariel Sharon udpeget Yasser Arafat som ”terrorist” – samtidig har Israel dræbt børn og civile og gennemført likvideringer af palæstinensiske ledere. Det klinger hult, når sådanne påstande kommer fra én, som er anklaget for delagtighed i massemord på palæstinensere i Libanon. Når dette kan ske uanfægtet, viser det, hvordan det såkaldte internationale samfund udviser grænseløst hykleri.
Den danske regering har et medansvar for det palæstinensiske folks lidelser. Med den nye regering er der sket et modbydeligt kursskifte i dansk Israel-politik. Gennem sin ”veje sol og vind lige”-politik legitimerer regeringen den israelske stats kolonipolitik, som mere og mere ligner regulær etnisk udrensning. Fordi Anders Fogh kan løbe en mil på samme tid som George Bush, behøver regeringen ikke hjernedødt at følge USA’s støtte til israelske krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser.
Tryk skaber modtryk. Med sin voldsomme militære overmagt og systematiske terror mod den palæstinensiske civilbefolkning skaber den israelske stat en kolossal frustration blandt palæstinenserne. Derfor er det også den israelske stats ansvar, at der opstår terrorgrupper blandt palæstinenserne. Derfor er det en forudsætning for fred, at Israel trækker sig ud af de besatte områder og rømmer alle bosættelser.
På samme måde, som det lykkedes at lægge pres på det sydafrikanske Apartheid-styre, er det nu tid til at iværksætte en international boykot af Israel. Det betyder udelukkelse fra alle internationale begivenheder og afbrydelse af diplomatiske forbindelser. Det betyder også en suspendering af EUs handelsaftale med Israel og en total handelsboykot.
I Socialistisk UngdomsFront kræver vi, at regeringen arbejder for: