Arbejderen, 14. september 2007
Billedudstillinger, cykeldemo og støttefest for en sundere, grønnere og federe by.
De sidste to måneder har aktivister fra Socialistisk Ungdomsfront Sydvest holdt billedudstillinger, indsamlet underskrifter, uddelt flyers og andet materiale, alt sammen for at øge opmærksomheden på de store miljø- og trafikproblemer i København.
I dag afsluttes kampagnen med en cykeldemonstration fra Toftegårds Plads klokken 17. Festen for et bedre miljø fortsætter i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41, samme aften.
Cykeldemonstration: Toftegårds Plads, Kbh. fredag 14. september kl. 17.
Fest: Griffenfeldsgade 41, Kbh. fredag aften 14. september.