Jyllands-Posten, 29. september 2003
Socialistiske græsrodsbevægelser har vind i sejlene. Den borgerlige politik og krigen i Irak har fået flere og flere unge østjyder til at flokkes under de røde faner.
Irak-krigen, den stigende racisme og nedskæringerne på gymnasieområdet har sendt de unge ud på den yderste venstrefløj.
Indenfor det seneste år har de tre største socialistiske græsrodsbevægelser oplevet en markant stigning i antallet af unge århusianske medlemmer.
»Regeringens konstante samarbejde med Dansk Folkeparti giver en blåstempling af racismen i det etablerede politiske liv, og det vil de unge gøre oprør mod,« siger Jeppe Rohde fra Socialistisk Ungdomsfront .
Antallet af aktive unge i Rød Ungdom Århus er således inden for det seneste år steget med 40 procent, så afdelingen i dag tæller 70 medlemmer. Socialistisk Ungdomsfront i Århus har fået 20 procent eller 20 nye medlemmer, så kontoret i Århus kan mønstre 100 aktivister. Pernille Høiris fra Internationale Socialisters Ungdom i Århus fortæller, at hendes bevægelse har fået 27 nye medlemmer, men de 27 er ikke bare medlemmer.
»Vi har næsten 300 medlemmer i Århus, og så virker 27 nye ikke af særlig meget, men det er det, fordi vores nye medlemmer er aktive medlemmer, der er med ude at aktionerer, når bevægelsen laver demonstrationer og happenings,« siger hun.
Stigningen i medlemstallet forklares med den øgede borgerlige indflydelse indenfor politik på landsplan, amtsplan og kommunalt plan. Jeppe Rohde fra Socialistisk Ungdomsfront siger, at de amtslige nedskæringer på gymnasierne, hvor hvert gymnasium skal spare én mio. kroner, virkelig er noget, som de unge kan mærke i deres hverdag.
»Vi deltager f.eks. i aktionerne mod besparelser og nedskæringer, og det er noget de unge mærker. Vi kæmper deres kamp, modsat DSU og Socialistisk Folkepartis ungdom, der ofte er usynlige i politiske spørgsmål, som optager de unge,« siger han.
Ifølge Jeppe Rhode var de etablerede partiers ungdomsafdelinger også nærmest usynlige i modstanden mod Irak-krigen, hvilket har gødet jorden for de socialistiske græsrodsbevægelser, der konstant aktionerede mod krigen.
»Irak-krigen gav et løft til aktivisterne på venstrefløjen, fordi vi var de eneste, der turde råbe op og sige, at krigen var forkert. Samtidig var alle bevægelserne markante i de store fredsdemonstrationer og aktiviteter, og det er noget de unge husker,« fortæller Maja Hvidtfeldt fra Socialistisk Ungdomsfront .
Søren Hein Rasmussen er lektor på Institut for Historie ved Aarhus Universitet og har i mange år beskæftiget sig med politiske protestbevægelser og græsrodsbevægelser.
»Demonstrationerne mod Irak-krigen og besparelserne på gymnasierne er jo bemærkelsesværdige, fordi det er de første demonstrationer, der har kunnet samle en vis opbakning blandt de unge i mere end 10 år,« siger han og tilføjer, at op gennem 90’erne prøvede venstrefløjen også, at organiserer demonstrationer mod krigen på Balkan uden det store held. Den folkelige protestbevægelse ser derimod ud til at have fået vind i sejlene indenfor det sidste års tid.
Om det betyder, at græsrodsbevægelserne fortsat vil hverve flere og flere unge til den politiske kamp, tør han dog ikke spå om.