Information, 6. august 2007
»Jeg er ikke formand eller noget som helst. SUF har jo en kollektiv ledelse.«
Det skynder 24-årige Nikolaj Villumsen sig at bedyre. Han har – i to omgange – været medlem af den kollektive ledelse af Socialistisk UngdomsFront, SUF. Nu arbejder han i SUF’s velfærdsgruppe, som holder kontakt med de sociale protester, der er rullet over landet.
Hvornår blev du revolutionær?
»I 1998. I høj grad på grund af Pia Kjærsgaard. Da blev lille Nikolaj klar over, at der skulle ske noget i samfundet. Revolution lyder så voldsomt, men det betyder jo bare grundlæggende ændringer.«
Og Pia Kjærsgaard?
»Misforholdet mellem mennesker, som hun sætter det op. Det handler om mennesker, der er på flugt. Den gang, i 1998, tog Danmark staddig imod dem. Nu er det for alt i verden afgørende, at de ikke kommer ind. Der skal dø en tolk, der har arbejdet for danske tropper, før vi åbner.«
Din tolkning af ‘revolutionær’ er fredsommelig?
»Det handler om forandringer, man ønsker i samfundet. Ikke om de midler, man vil bruge. Folk skal have indflydelse på deres egen hverdag. Det er målet: En demokratisering af samfundet.
Og hvor voldelige har midlerne så lov til at være?
Nikolaj holder en lang pause.
Du vånder dig?
»Ja, det gør jeg. Men altså: Mest muligt fredelige midler. Det er ikke os, der fører krig i Irak. Eller har besat andre lande. Vold er en meget uaktuel ting at tale om i Danmark. Det handler om positive ting.«
Men vold kan blive aktuel?
»Ja. I et diktatur. Men det er noget andet. Venstrefløjen skal altid besvare spørgsmålet, om den er voldelig. Mens Anders Fogh bare er voldelig. At han er det, er hævet over enhver diskussion.«
I SUF’s program hedder det: »Revolutionen skal være det store flertals værk, vi tager afstand fra mindretalskup.«
Men det hedder også:
»Reel socialisme kan ikke skaffes ved, at man bare forsøger at skabe sig et flertal i et parlament og derved to, man kan nedstemme borgerskabet og langsomt erstatte kapitalisme med socialisme.«
Er der ikke en modsigelse her? I vil skaffe et flertal bag jer, men samtidig siger I, at et flertal ikke kan bruges til at opnå jeres mål?
»Hjemmehjælperne i Holstebro viste, hvorledes magtforholdene i samfundet kan ændres, når folk går på gaden. LO og Hans Jensen havde lagt sig fladt for Anders Fogh, men hjemmehjælperne satte en helt ny dagsorden. Uden udenomsparlamentariske kan man ikke forandre samfundet. Samfundet forandres på gaden.«
De fleste politiske ungdomsorganisationer er mere sprælske end moderpartiet. Er I også det i forholdet til Enhedslisten?
»SUF er kun aktivistisk. Det er det eneste, vi foretager os. Hvorimod Enhedslisten har andre opgaver. Men vi samarbejder tæt. For eksempel sendte vi 800 mennesker til G8-protesterne i Rostock.«
Er der slet ingen områder, hvor I synes, at Enhedslisten er for slatne?
»Ikke på vedtagne områder. SUF har ingen kritik af Enhedslisten.«
Formanden for SF’s ungdom sagde forleden til Information, at SUF og Enhedslisten er irrelevante i forholdet til det praktiske arbejde, der skal til for at få et venstrefløjsflertal i Folketinget?
»Fuldstændigt forkert. Og trist, at SF har en strategi om kun at styrke sig selv frem for at styrke den venstrefløj, der skal skabe en anden politik sammen.«
I vil ud af EU. Frastøder det ikke mange af de unge, der har et internationalt udblik?
»De nedskæringer, der sker er en del af en global liberalistisk proces. Det er et politisk valg, om man vil have liberalistiske nedskæringer. Vi kæmper for et andet Europa.«
Hvor skulle den kamp foregå, hvis ikke inden for EU?
»Kimen til den europæiske kamp så man i den bevægelse, der var imod EU’s servicedirektiv.«
Det var jo netop en debat, der foregik inden for EU?
»SUF gør sig ingen idealer om, at man kan løse problemer inden for nationalstaten. Vi ser os som en del af en global bevægelse.«
Er EU ikke nødt til at indgå i en global bevægelses strategi?
»Vi er internationalister i alt, hvad vi gør. Men en institution, hvis grundlag du er uenig i, skal du ikke sige ja til. På samme måde som nationalstaten Danmark ikke var værd at forsvare indtil skabelsen af velfærdssamfundet.«