Politiken, 6. juni 2007
Titusindvis af demonstranter er mødt op til G8-topmødet i Rostock. Deres motiver og mål er forskellige, men de ønsker alle en ny verdensorden. Derfor vil de sammen forsøge at ’smadre’ mødet. Aktivister fortæller Politiken om planen.
Her til morgen starter massive blokader mod G8-topmødet i Heiligendamm lidt vest for Rostock i Nordtyskland. Det står der i hvert fald i aktivistprogrammet ’Guide to the G8 protest’, som omdeles til alle interesserede af antiglobaliseringsbevægelsen Attac i Rostocks centrale havneområde, som i disse dage er festivalplads og centrum for protesterne.
Mens der siden lørdag har været fokus på demonstrationer og voldelige sammenstød med politiet, er dagens blokader den begivenhed, som de seneste dage har fyldt mest i bevidstheden for mange af de omkring 25.000 aktivister, som bor i tre lejre i og uden for Rostock. Den ene hedder Camp Rostock og ligger ved havnen.
At træde ind i lejren er som et besøg på en musikfestival. Henkastede iglotelte skyder op overalt og er bundet sammen af indkøbsvogne med øl og dåsemad fra den lokale Lidl. I små liggestole af træ og tykt stof flyder aktivister med store øl.
»Her er som Roskilde Festival. Men hovedattraktionen er dog lidt en anden«, smiler 21-årige Emil Begstrup-Bright fra hovedbestyrelsen i Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som ankom lørdag sammen med over 700 andre aktivister i busser arrangeret af Enhedslisten.
Under en hvid campingpavillon nyder han den lokale øl fra Rostock sammen med syv-otte andre tilrejsende danskere fra den politiske venstrefløj.
Hvad laver I hernede?
»Vi vil vise vores modstand mod G8. Det er en illegitim organisation, som har store konsekvenser for verden. Alle rapporter viser, at det står rigtig dårligt til med miljøet. Hvis vi ikke gør noget nu, så er det for sent«, siger Emil Begstrup-Bright.
Men er det ikke godt, at store lande sætter sig sammen for at finde en løsning på verdens problemer?
»Nej, for de gør ikke noget ved problemet. Ved topmødet i Gleneagles for to år siden lovede lederne, at de ville eftergive gælden til de fattigste lande. Det er ikke sket, og den gæld, de har slettet, er taget fra deres bistand«, siger Emil.
En ny rapport fra den engelske nødhjælpsorganisation Oxfarm konstaterer også, at verdens fattige langtfra har fået den lovede fordobling af hjælpen.
»Den ekstra hjælp, der blev lovet ved G8-topmødet i Gleneagles for to år siden, kunne have fået to millioner børn i skole, ansat sygeplejersker, læger og lærere, købt medicin til folk med aids – bogstavelig talt redde liv«, sagde en af Oxfams chefrådgivere Max Lawson i går.
Lidt statistik siger noget om problemerne i den fattigste del af verden: Hvert tredje sekund dør et barn af aids eller som følge af ekstrem fattigdom. Hvert år dør seks millioner børn under fem år som følge af fejlernæring. Hver dag går 800 millioner sultne i seng, 300 millioner er børn. Hvert tredje dødsfald – 18 millioner om året eller 50.000 om dagen – har fattigdomsrelaterede årsager. Sidste år skønnedes 39,5 millioner at være smittet med hiv/aids – heraf 24,7 millioner i Afrika syd for Sahara.
Tilbage til Rostock. Bag Emil, i et cirkustelt, er små hundrede aktivister ved at træne i at blokere veje. Der bliver trænet på tre faste tidspunkter om dagen. To af gangene på tysk og en på engelsk.
Hvad er jeres planer?
»Vi er i øjeblikket ved at koordinere, hvordan vi konkret blokerer vejene fra lufthavnen til Heiligendamm. Planen er fredeligt at forstyrre logistikken. Vi ved godt, at vi ikke kan stoppe mødet, og at de store navne flyver i helikopter. Men resten af kortegen kører i bil, og hvis bare Putin får sin frokost 20 minutter senere på grund af os, så har vi markeret vores tilstedeværelse«, siger Emil. Efter lørdagens voldsomme optøjer, hvor politiet siger, at flere end 400 politifolk kom til skade, og at det var de værste uroligheder siden de autonome uroligheder i 1980’erne, er politiet massivt til stede i bybilledet.
»Når politiet er så massivt til stede, ville det være selvmord at lave militante aktioner. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kommer aktioner. Det vil du også se de kommende dage«, siger en tysk aktivist i Camp Rostock, som ikke ønsker at oplyse sit navn: »De næste dage får de travlt med at tage sig af de fredelige blokader rundt om Heiligendamm. Det betyder, at de skal kontrollere et meget større område, hvilket giver os sorte mere spillerum inde i byen«.
Hvad vil I opnå med det?
»At forstyrre politiet så meget, at de ikke har ressourcer til at tage sig af alle de fredelige demonstranter. Hvis vi laver nok ballade, så kan det måske lykkes de fredelige at opnå noget med de fredelige blokader. Uden os bliver de jo fjernet med det samme«, siger han med en bemærkning om, at han glæder sig over de mange politifolk, som kom til skade i lørdags.
En anden aktivist fra USA bekræfter strategien, men vil ikke fortælle om konkrete aktioner.
»Men det er også svært at planlægge, for vi må være fleksible over for politiets tilstedeværelse. Derfor vil vi først og fremmest gå rundt i små grupper og slå til, når det er passende. Det kan være bilafbrændinger, men vi har også forberedt små lagre af våben inde i byen«, fortæller amerikaneren, som nævner molotovcocktails og jernstænger blandt våbnene.
De mere fredelige aktivister, som kalder deres aktioner for civil ulydighed, er ikke nødvendigvis glade for de sortklædtes militante støtte. »Det er ærgerligt, for så vil en lille minoritet igen stjæle billedet fra 25.000 andres fredelige modstand, som jeg mener er et godt koncept«, siger 22-årige Peter Jørgensen, som læser statskundskab på Københavns Universitet.
De store arrangører af de kommende dages demonstrationer er Attac, det tyske Venstreparti og Greenpeace, der ligesom en række andre organisationer og fredsbevægelser har taget skarpt afstand fra den autonome ’sorte blok’. Deres samlede parole er ’En anden verden er mulig’.
Men ellers hersker der den største uenighed. Nogle betegnes som ’reformistiske’, såsom Greenpeace og Attac, der mener, det er nødvendigt at tale med de etablerede politikere, hvis man vil påvirke dem. Andre afviser enhver kontakt og er kun interesseret i at ’delegitimere’ G8-topmødet, dvs. vise, at det er et overgreb på klodens befolkning.
Til at passe på de G8-landenes stats- og regeringschefer er derfor mobiliseret: 16.000 politifolk, 1.100 soldater, en tysk fregat, et amerikansk flådefartøj, et dusin kystfartøjer, en tolv kilometer lang og 2,5 meter høj afspærring samt en 55 kilometer bred flyforbudszone.