Politik


Fristeder alle steder!

For hver dag der går, nærmer Danmark sig en tilstand af fuldstændig kulturel ensretning. Borgerskabet prøver at kvæle modkultur og ethvert kulturelt initiativ, der bare lugter lidt af venstrefløj eller et andet alternativ til nyliberalismen.
Fucking nej! Vi lader os ikke kue af borgerskabets offensiv. Vi vil kæmpe for åndehuller og fristeder. Vi helmer ikke før begrebet ”fristeder” er meningsløst, idet der er fristeder alle steder. Vi stopper ikke, før det nyliberale tankesæt kun er noget, man kan stifte bekendtskab med i historiebøgerne!
Mennesker skal have plads til at udfolde sig uden indblanding fra stat, pædagoger, socialarbejdere og andre. Mennesker skal have muligheden for selv at definere de rammer, de lever og ånder i, modsat den tendens vi ser nu med kulturkanon og rydning af Jagtvej 69, hvor staten sætter den måde, mennesker skal leve deres liv på, på formel.
Fristeder for homoseksuelle, heteroseksuelle, biseksuelle, mænd, kvinder, etniske danskere, folk af anden etnisk oprindelse end dansk og alle andre!

Det skal være ornli sygt og det skal være nu!