Den kapitalistiske globalisering skaber fattigdom og smadrer miljøet, blot for at en håndfuld rige aktionærer kan leve i luksus og føle sig magtfulde. SUF vil en anden verden. Vi vil fordele verdens mad og penge og give verdens folk ret til at bestemme over deres eget liv.
Kampagnen er stor, landsdækkende og meget ambitiøs. Det hele kulminerer til juni, når SUF og Enhedslisten sender 1000 aktivister i busser til G8 mod-topmøde og demomstration i Rostock, Tyskland. Det er kun tre timers bustur fra Danmark, så sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 2. juni – og tag med!
Den kapitalistiske globalisering skaber fattigdom og smadrer miljøet, blot for at en håndfuld rige aktionærer kan leve i luksus og føle sig magtfulde. SUF vil en anden verden. Vi vil fordele verdens mad og penge og give verdens folk ret til at bestemme over deres eget liv.
Derfor besluttede SUF’erne på sidste stormøde, at vi i forår og sommer 2007 skal lave vores hidtil største og mest ambitiøse kampagne – om netop globalt oprør. Kampagnen skal nå bredt ud og kulminerer til juni med deltagelse i modaktiviteterne ved G8-mødet i Tyskland.
Frontalt
Der vil blive lavet to numre af bladet Frontalt med globalt fokus. Det første er allerede udkommet, og det deler vi ud, så unge i hele Danmark kan læse om kampagnen og en anden globalisering.
Aktioner
Alle SUF’ere og lokalgrupper opfordres til at lave seje aktioner, der gør opmærksom på kampagnen. Alle lokalgrupper modtager et katalog med ideer til aktioner, men ens egne idéer er altid fedest.
Plakater, klistermærker og flyers
Der bliver lavet spændende og flotte materialer, som kan deles ud, hænges op og klistres på.
T-shirt og kasket
Der bliver lavet lækre T-shirt og kasketter, som bliver billige. Vær en street antikapitalist til sommer!
Global DVD
Kampagnegruppen laver en gratis DVD til uddeling med film, programmer og andet gejl om globalisering og globalt oprør.
G8-seminar den 19-20. maj
Sammen med Enhedslisten vil SUF arrangere et G8-seminar med internationale gæster, spændende debatter og praktiske workshops. Alt sammen for at brede diskussionen om nyliberal globalisering og en bedre verden ud. Kom og diskutér og bliv klogere på verden. Samtidig bliver du rustet til at give den gas i Rostock.
Demonstration i Rostock
Stor, folkelig og spraglet demonstration for en anden verden. Ta’ med SUF-bus lørdag den 2. juni til Rostock – og tag dine venner med! Her mødes mere end 100.000 mennesker for at vise Bush og co. at vi ikke vil finde os i deres nyliberale pis. Og SUF er fremme i forreste række, sammen med vores internationale kammerater, for at kaste konfetti i hovedet på verdens ledere.
Tjek vores side om G8-modstanden.