Århus Stiftstidende, 27. august 2006
Unge socialister demonstrerede på langs.
Århus: Det var lad hygge, da unge med sort og rødt hår i går samlede sig for at vise deres antipati mod racisme og nazisme. Omkring 60 unge lå på plænen i Vennelystparken og sludrede, hørte musik og drak øl mellem fire hvide telte i Vennelystparken.
Det var Socialistisk Ungdomsfront (SUF), som holdt en aktivitetsdag med koncerter og workshops om integration og mod racisme og nazisme.
Selvom der ikke var masser af luft mellem grupperne på græsset, var arrangør Nina Agerskov fra SUF alligevel glad.
“Her er faktisk flere end jeg regnede med,” bemærkede hun med et hurtigt blik omkring sig på vej over til debat i det ene telt.
Her lagde Mohsen Bibarg fra Enhedslisten og politisk flygtning fra Iran op til diskussionen ved at fortælle om sit eget liv som “fremmed” i Danmark.
Et kvarter blev ytringsfriheden ivrigt udnyttet af de omkring tyve unge mennesker i teltet. I totalt ro og orden var debattørerne rygende uenige om både positiv særbehandling af nydanskere på arbejdsmarkedet og begrænsning af indvandringen.
“Fedt, du kom,” hviskede en hestehale til mig, da han så min blok.
I hjørnet mellem teltene handlede det mere om hår og hygge helt nede mellem græsstråene. Og her var de unge noget mere forbeholdne over for pressens besøg.
“Vi vil ikke have vores ansigt på billeder.”
“Jeg faktisk ret sur på Stiften,” lød det fra flere sider, da jeg satte mig.
En af de unge mænd rettede sig dog op og smilede stort.
“Jeg vil godt snakke med dig. Jeg er her, fordi her er billige sodavand til os, der ikke drikker øl,” begyndte ungersvenden og tog en slurk af sin hindbærbrus.
Så var han klar til alvorsord.
“Jeg er hverken medlem af SUF eller socialist, men jeg vil altid godt støtte et venstreorienteret arrangement. Det er altid godt. Og så er jeg ikke glad for den ekstreme højrefløj.”
Han tyggede lidt på det.
“Det er ikke fordi, jeg synes, at der er overdreven megen racisme i Danmark. Men det faktum, at der overhovedet er det, er et problem.”
Hvorefter den unge ikke-socialist sagde, at jeg bare kan kalde ham Æsel. Hermed gjort. Men han hedder også Rasmus Troelsen.
Blandt bunken i det grønne fandt jeg ikke en eneste ægte sorthåret. De unge indrømmede da også, at der sjældent møder indvandrere op til anti-racistiske events arrangeret af unge socialister.
“De tror, vi er farlige og racister, fordi vi ser sådan ud,” forklarede Sofia Maria Bang Elm og hev lidt i den sorte busk på sit hoved.
“Men vi er superfredelige, og indvandrere er altid velkomne.”
Veninden Ida Bech var med for at oppe sig lidt på den politiske front.
“Jeg gør slet ikke så meget politisk arbejde, som jeg synes, at jeg burde. Men så støtter jeg ved at møde op her. Og jeg var kommet, selvom det havde regnet,” bedyrede hun.
Imens de unge slikkede sol og slubrede øl trillede politiet lidt omkring i parken. En håndfuld betjente i polstrede trøjer proppet ind i en pansret mandskabsvogn var eneste vidnesbyrd om, at politiske møder i Århus nogen gange ender i slagsmål.