Nordjyske, 05. juli 2006
På nær lyden af et tågehorn og et par bannere gik alt festligt for sig under fejringen af 4. juli
14 aktivister havde sluttet sig til det officielle optog ud til fastpladsen. De protesterede mod USAs ageren i verden. Bag bakkerne havde en lille gruppe aktivister gemt et par bannere, der først kom frem, da den amerikanske ambassadør gik på talerstolen for at overbringe en hilsen fra sin præsident.
Rebild: Dannebrog og Stars and Stribes var netop strøget til tops og hang og blafrede dovent i en let brise, da Domprovst ved Aalborg Budolfi Provsti Arne Mumgaard klokken lidt over to gjorde sig klar til at indlede årets Rebildfest med en bøn. Han var trådt op på talerstolen og sagde: – Evige, almægtige Gud. Himlens…
Ordet ”himlens” åbnede himlen som i en langstrakt torden. 4 jagerfly i tæt formation buldrede henover scenen og de mange fremmødte i bakkerne, inden de brød formationen og forsvandt. – Det kan man da kalde et øjeblikkeligt svar, konstaterede domprovsten, og jublende klapsalver brød løs. Imponerende var det, også selv om jagerne kom lidt for sent.
Forud var gået et par timer med underholdning for de mange, der allerede tidligt på dagen havde slået sig ned med madkurve, vandflasker, tæpper og paraplyer. Temperaturen sneg sig over 30 grader. Sol fra en næsten skyfri himmel. Tæpperne var ikke for at holde varmen. Kun til at sidde på, og paraplyerne gav en smule skygge.
Stolene foran scenen blev, inden de prominente gæster ankom, brugt af en flok uniformerede amerikanerer. Et par officerer i fuld uniform fra det amerikanske flådefartøj ”USS The Sullivans” fik sig et par kolde Høker Bajere i kaskettens skygge, mens de unge menige på skift var på vej til og fra med nye forsyninger.
Vandforsyninger var der også nok af. Rebildselskabet har i 94 år arrangeret den amerikanske uafhængighedsdags fejring i Danmark, og mange varmegrader kommer ikke bag på et så erfarent arrangement. – Vi har i samarbejde med beredskabskorpset fået store tanke med vand placeret under scenen. Så kan folk altid få noget at drikke, hvis de bliver utilpasse, fortalte Rebildselskabets generaldirektør Jesper Rydgaard.
Under den indledende underholdning blev væskebalancen forsøgt holdt ved lige under kyndig vejledning af dagens konferencier Samuel Rachlin.
Mens han styrede slagets gang nede i ”gryden” som stedet hvor festen løber af stablen kaldes, havde et stort hold frivillige nok at gøre med, at stille mad på bordet i frokostteltet.
Under Rebildselskabets teltfrokost var det mest kontroversielle samtaleemne, at Rebildfesten i år har fået ny norsk snapsesponsor.
Den nye snaps havde sin egen nye vise med. Men for ikke at træde nogen over tæerne og for at mindes en kær i fællesskab, blev Aalborg Akvavitten æret med den oprindelige snapsevise på engelsk.
Den var der kun få, der ikke skrålede og skålede med på.
Mens frokosten i teltet gik, som den slags nu skal med sild, kartoffelsalat, frikadeller og kringle, steg intensiteten i klapsalverne over underholdningen i bakkerne i takt med, at flere og flere fandt sig til rette i de smukke omgivelser.
På bakketoppene blafrede Dannebrog og Star and Stribes. Ved flagstængernes fødder stod betjente skulder ved skulder som silhuetter mod den blå himmel. Spejdende i kikkerter og talende i walkie-talkie.
14 aktivister fra Enhedslisten, Rød Ungdom og Socialistisk UngdomsFront, der fulgte det officielle optog i protest mod USAs ageren i verden blev anvist en plads på en græsplæne et par hundrede meter fra festpladsen.
Længe så det ud til, at alt ville forløbe roligt.
Både den amerikanske hovedtaler Bill T. Newlin fra Jacob Riis Settlements i New York, og undervisningsminister Bertel Haarder fik talt uden at blive afbrudt.
Men så gik den amerikanske ambassadør i Danmark James P. Cain på talerstolen med en hilsen fra sin præsident.
Hans ord blev fra første stavelse overdøvet af et tågehorn, som en lille gruppe aktivister blæste i oppe i bakkerne. Til tydelig irritation for ambassadøren.
Med bannere mindede aktivisterne om, at den amerikanske kamp for frihed i verden ikke er uden ofre.
I løbet af et par minutter var aktivisterne på vej væk med hver sin betjent under armen. Et kort øjeblik fik de alles opmærksomhed og havde opnået, hvad de var kommet for, og ambassadøren kunne overbringe sin hilsen.
Bortset fra den lille episode, der et kort øjeblik lagde en dæmper på festlighederne, hyggede de fleste festdeltagere sig til Rebildfesten.
Men fremmødet var trods vejret ikke imponerende, og Rebildselskabet er da også gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan festlighederne kan fornyes.
I år var Rebildfesten kun en skygge af sig selv. Selvom skygge ikke var det, der var mest af under den stegende sol i ”gryden”.