Berlingske Tidende, 21. maj 2006
Fremgang: Efter en årelang dvale har venstrefløjen fået ny vind i sejlene med en stor tilstrømning af unge. Irak-krigen, Muhammed-krisen og Anders Foghs faste greb om magten har vakt de unges demonstrationslyst. Men kan venstrefløjen regne med de unges stemmer på længere sigt?
“Dem, der ikke hopper, de elsker Foo-oogh,” skråler tre tjavsede teenagedrenge i slidte jeans ned mod Christiansborg Slotsplads. Drengene sidder oven på et højt grønt elskab midt på Holmens Bro med udsigt over det larmende hav af mennesker på vej mod første parket foran Folketinget. Fluks begynder flere af de yngre demonstranter at hoppe som et svar på de tre drenges opfordring. Imens nærmer en hel række 3F-mænd i skriggrønne veste sig broen.
“Jeg har lige været med til at renovere den her bro, så I skal sgu ikke stå og hoppe på den,” råber en af de bredskuldrede fagforeningsfolk. De unge stopper prompte med at hoppe. Først da de grønne mænd har passeret broen, begynder de så småt igen. Men at de unge denne store demonstrationsdag i maj er i flertal, er der ingen tvivl om. Dansende pædagogstuderende i røde T-shirts, universitetsstuderende med megafon og slagord, sygeplejerskestuderende i stilrene hvide kitler, tømrerlærlinge slæbende med bannerteksten: “Fogh på lærlingeløn” og store horder af syngende gymnasieelever fra hele landet. Alle passerer de på under en time Holmens Bro med retning mod Christiansborg.
Efter mange års politisk dødvande ser det ud til, at de venstreorienterede værdier igen kan mobilisere danske unges kampgejst. Og store demonstrationer som den i ugens løb kan betyde, at endnu flere unge fremover vil blive tiltrukket af venstrefløjen, mener Jens Christian Nielsen, som er forskningsleder ved Center for ungdomsforskning.
“Der er helt sikkert en tendens til, at de unge går mod venstrefløjen. Partierne på venstrefløjen har været gode til at føre sig frem på en række kampagner, som har et godt tag i de unge,” siger Jens Christian Nielsen.
Over det seneste år har partierne på venstrefløjen oplevet en markant fremgang af nye unge partimedlemmer. Enhedslistens ungdomsgren, Socialistisk UngdomsFront, har på under et år fordoblet sit medlemstal, mens der i samme periode er kommet 800 nye medlemmer hos Socialistisk Folkepartis Ungdom. Studerende demonstrerer igen i tusindvis mod nedskæringer i uddannelsessystemet og afleverede først på året 42.000 underskrifter til undervisningsminister Bertel Haarder i protest mod afskaffelsen af gruppeeksaminer. Men de studerende søger ikke kun mod venstrefløjen, fordi de føler sig ramt personligt, understreger formanden for Socialistisk Folkepartis Ungdom, Astrid Krag:
“De unge er ikke kun utilfredse, fordi de selv bliver ramt på pengepungen i form af SU-forringelser. Mange unge protesterer mod de meget liberalistiske holdninger, som regeringen står for. For os handler det mere om, hvad det er, vi vil med samfundet, end det handler om de mulige velfærdsforringelser, som vi selv bliver ramt af,” siger hun.
De unges stigende interesse for venstrefløjen begrundes også med, at der stadig er danske soldater i Irak. Gentagne meningsmålinger har vist, at omkring halvdelen af danskerne er imod koalitionen med USA. I foråret 2003 blev den første store fredsdemonstration mod Irak-krigen stablet på benene, hvor særligt unge markerede sig som modstandere. På denne måde vågnede en fredsbevægelse, der ikke havde været på banen i adskillige år.
“Jeg tror, at venstrefløjens fremgang hos de unge i første omgang hænger sammen med, at der er en klar modstand mod Danmarks alliance med USA i Irak-konflikten. Senere kom så Muhammed-krisen, hvor spørgsmål om tolerance og danskhed kom på banen. Og det er begge store politiske sager, som har fået unge til at gå på gaden,” siger Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet, der forsker i unges politiske værdier.
Samtidig er flere unge begyndt at reagere på, at den borgerlige regeringsmagt bliver stadig mere fasttømret med Dansk Folkeparti. Derfor vender de sig direkte mod regeringen, hvor især de studerende ikke føler, at der bliver lyttet til deres ønsker og forslag på uddannelsesområdet. På den måde har statsminister Anders Fogh Rasmussen med sit solide greb om magten indirekte vakt en protestbølge blandt de unge, forklarer forskningsleder ved Center for ungdomsforskning, Jens Christian Nielsen.
“Anders Fogh har nogle gange været uheldig med udtalelser om ‘rundkredse’ og ‘rundbordspædagogik’, for det er ikke noget, som de unge oplever i dagligdagen på uddannelsesstederne. Der handler det primært om eksaminer og hårde opgaver. Spørgsmålet om at bevare gruppeeksamen kan være en sag, hvor unge oplever, at de bliver mødt af en slags magtens arrogance oppefra. For de unge mener, at de har en bedre fornemmelse, for hvordan det er at være ung på en uddannelsesinstitution, end regeringen har,” siger Jens Christian Nielsen.
Selvom deltagerantallet fra ugens demonstration varierer fra politiets bud på omkring 65.000 demonstranter, til arrangørernes eget bud på over 100.000 kan det varsle en ny tid, hvor de unges vandring mod venstrefløjen kan komme til at få reel politisk indflydelse i Danmark. For mens Venstres Ungdom med sine ca. 2000 medlemmer stadig ligger i top, er Socialistisk Folkepartis Ungdom på rekordtid vokset til landets tredjestørste med over 1600 medlemmer. Derfor peger sociolog René Karpantschof fra Københavns Universitet på, at ungdomsbølgen kan blive vigtig på længere sigt for venstrefløjen.
“Det vil være med til styrke venstrefløjen fremover, gøre dem mere selvsikre og måske bringe dem i en position, hvor de kan begynde at påvirke Socialdemokraterne, så de i fremtiden kan udnytte de stigende medlemstal til at få landspolitisk indflydelse,” siger René Karpantschof.
Men den udlægning er samfundsforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen, ikke enig i. Han mener, at de unge er alt for troløse med deres politiske tilhørsforhold til, at man kan komme med den slags forudsigelser.
“Det er langt fra sikkert, at de unges politiske mobilisering vil gå mod venstre på længere sigt. De unges nuværende situation i politisk forstand er mere kendetegnet ved, at de breder sig over hele viften og ofte skifter mellem de forskellige fløje. Hos tidligere generationer var politik en central del af den fælles identitet, det er det ikke i dag. For de unge har ingen problemer med at skifte fra Enhedslisten til Venstre over en periode,” siger Johannes Andersen.
Og selvom ugens demonstration var den største siden 1985, kan den ikke sidestilles med tidligere tiders store demonstrationer. Venstrefløjens unge har slet ikke så meget at kæmpe for, som deres berømte idoler og forkæmpere fra 68-generationen havde i sin tid. Derfor vil vi ikke komme til at opleve nogen form for samfundsomvæltning i den kommende tid, forklarer Johannes Andersen:
“Da 68-generationen i sin tid gik på gaden for at demonstrere, var det et opgør med et forældet samfund. Og den store politiske mobilisering førte til, at vi åbnede for det, som man kan kalde for det moderne Danmark. Det satte simpelthen gang i en masse ting i samfundet. Men det er der altså ikke tale om på samme måde med demonstrationerne i dag. Her er der snarere tale om, at studerende og enkelte organisationer er gået sammen om en slags manifestation.”
Og ugens demonstration havde heller ikke helt den samme udgang som tidligere. For flere demonstrationslystne unge endte protesten mod regeringen i en stor kø foran det multinationale selskab McDonald’s kun få hundrede meter fra Christiansborg Slotsplads.
Enhedslisten: Partiet har fået ca. 2000 nye medlemmer inden for det seneste år. Omkring 800 af disse er under 30 år.
SUF (Socialistisk UngdomsFront): Fra ca. 500 til ca. 1000. Medlemmernes alder ligger mellem 16-25 år.
SF: Omkring 530 nye medlemmer under 30 år.
SFU: Omkring 800 nye medlemmer.
Enhedslisten har ingen ungdomsorganisation, men samarbejder med Socialistisk UngdomsFront (SUF) og opfordrer sine unge medlemmer til at blive aktive i SUF. De to organisationer har samme mål, nemlig skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt.