Politiken, 7. maj 2006
Interview: De unge flokkes på fløjene. Til højre samles de i Dansk Front, til venstre i de socialistiske ungdomsorganisationer. Regeringen er det samlende fjendebillede, og venstrefløjen er ved at skabe sig en ny fortælling, mener sociologen René Karpantschof.
Noget er ved at ske. Tusindvis af unge danskere søger mod de politiske yderfløje, og særligt de røde ungdomsorganisationer fjedrer rask fremad, de slæbende skridt fra deres politiske ørkenvandring i senhalvfemserne er nu blot et ekko.
SF’s Ungdom er blevet landets tredjestørste ungdomsparti med 1.640 medlemmer, og er det eneste ungdomsparti, som har haft fremgang siden 2000, mens naboen Socialistisk UngdomsFront har fordoblet antallet af medlemmer siden 2003. De seneste fem år er bevægelser som Globale Rødder, Trabb, Offensiv og i denne uge Genstart Danmark blevet født. Og når SF i denne weekend holder landsmøde, er et af temaerne fornyelse og foryngelse.
Den tiltagende blafren fra de røde faner skyldes ikke mindst, at nye generationer er vokset op i en verden uden Sovjet og dermed er fri for det tyngende traume, som mange gamle venstrefløjsfolk har måttet bære rundt på siden Berlinmurens fald. Det mener historikeren René Karpantschof, der er forsker på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og selv har en fortid i bz-bevægelsen.
»Sovjet har helt klart været en klods om benet. Man må sige, at det var svært at være socialist i 1990’erne. Fordelen for de nye, røde generationer er, at de ikke bliver sat i bås med stalinister og det udemokratiske sovjetiske regime, som man jo blev inden murens fald. I dag er den yderste venstrefløj så småt ved at skabe en ny og mere overbevisende fortælling om det socialistiske projekt«, siger Karpantschof.
»I starten af 1990’erne var der en fornemmelse af, at kapitalismen havde sejret som det eneste system, at hele det 150 år gamle socialistiske show var slut. Og så satte lammelsen ind«.
Men nu er der opstået »nye ting«, mener René Karpantschof. Internationalt er antiglobaliseringsbevægelsen udtryk for, at man søger nye veje, og nationalt tegner der sig en stadig skarpere politisk konfrontation. De unge, der strømmer mod venstrefløjen, er ikke mindst motiveret af et samlende fjendebillede; regeringen og Dansk Folkeparti.
»Men det har taget flere år at komme dertil, selv om 2001-valget set fra et venstrefløjssynspunkt var en næsten optimal situation. En så højredrejet modstander er jo en ønskedrøm, for man kan ikke forestille sig en offensiv eller større mobilisering uden nogen fjender. Men da regeringen kom til, var venstrefløjen fuldstændig fragmenteret og visionsløs. Siden er der opstået en polarisering, ikke mindst i udlændingedebatten, og polarisering er altid godt for yderfløjene. Historisk ser man ofte, at større mobiliseringer finder sted samtidig med en polariseret kamp. Og det er lige præcis det, vi ser nu«, siger Karpantschof.
Men foreløbig er den unge del af venstrefløjen ikke særlig stærk, vurderer forskeren. For Anders Fogh Rasmussens regering – der i dag nyder godt af, at Venstres Ungdom voksede sig stor og stærk, mens partiet selv var i opposition – udstråler stadig en usårlighed, der lægger en dæmper på modstandernes kampgejst:
»Vi har endnu ikke set noget, der lader til at kunne dreje den politiske kultur i en anden retning. I princippet har Danmark et enormt potentiale af såkaldte alternative og mere eller mindre venstredrejede organisationer, foreninger, intellektuelle miljøer og netværk. Det er bare ikke lykkedes for nogen at få dem mobiliseret i samme retning. Hvis det skete, så ville højrefløjen sandsynligvis være på skideren igen. Men mange på venstrefløjen føler stadig en afmægtighed, for regeringens magt ser ud til at være for stærk til at kunne hugge eller stikke i. Først nu tyder det på, at der er nogle unge på venstrefløjen, som har gennemtænkt situationen«, siger René Karpantschof. Som eksempel peger han på kampagnen ‘Genstart Danmark’ – er et samarbejde mellem SFU, Socialistisk UngdomsFront, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og LO’s Ungdomsforbund, der kort sagt går ud på at vælte regeringen.
Det har ellers været den danske højrefløj, som med størst held har formuleret en overbevisende fortælling, mener Karpantschof. Sammen med den øgede polarisering har det trukket unge mod den yderste højrefløj, hvor ikke mindst en radikal gruppe som Dansk Front suger mange medlemmer til.
»Dansk Folkeparti har meget bedre end venstrefløjen kunnet definere de virkelig alvorlige problemer i samfundet, hvem der er skyld i dem, hvad man skal gøre ved det. Det er blevet en politisk fortælling om islam eller danskhed, om os mod dem. Det er en rigtig god fortælling. Og så er det naturligt, at vi ser en radikaliseret fraktion af højrestrømningen tage til i kraft. For Dansk Folkeparti har en dagsorden, som underliggende er meget radikal og kan blive for meget for resten af Folketinget. Derfor kan andre grupper på højrefløjen videreudvikle den i sin mere rene form og samle nogle af de unge op, der er utilfredse med Dansk Folkepartis ‘bløde’ linje«.
De unge på højrefløjen står med en solid fortælling. De unge på venstrefløjen står med et bearbejdet traume, et formfuldendt fjendebillede og en spirende optimisme. Er det nok? Nok til at fastholde de unge og deres engagement på begge fløje?
Svaret blafrer i vinden, som man engang sang på venstrefløjen. Men én ting er sikker; historien gentager sig selv, og de unge på begge fløje vil med årene blive en anelse rundere, en anelse mildere – og ende i hver deres ende af en midte.
»Polariseringen har i et stykke tid været præget af holdningsspørgsmål. Men nu spiller også nogle mere materielle interesser ind for de unge på venstrefløjen, for eksempel er dagpengereduceringerne noget, som virkelig vil påvirke deres livssituation. Og det er vigtigt, hvis man skal have en større opposition, at de økonomiske interesser er med. Men jeg kan dårligt forestille mig – selv om konflikten herhjemme skulle blive ved med at køre op, og det skulle komme til et stort brag på et eller andet tidspunkt – at alle 20 år efter vil være enten Dansk Folkeparti-tilhængere eller Enhedsliste-folk. Nogle af holdningerne vil blive bevaret, men der vil også være brug for samarbejde. Og samarbejde foregår på midten«.
Medlemstal: De største ungdomspolitiske organisationer i 2005
| Venstres Ungdom: | 1.944 |
| Danmarks Socialdemokratiske Ungdom: | 1.823 |
| Socialistisk Folkepartis Ungdom: | 1.640 |
| Socialistisk UngdomsFront: | 892* |
| Konservativ Ungdom: | 796 |
| Radikal Ungdom: | 572 |
| Kristendemokratisk Ungdom: | 433 |
| Internationalt Forum: | ca. 250* |
| Rød Ungdom: | 150* |
| Dansk Front: | 150-225* |
*: tal ikke kontrolleret af Dansk Ungdoms Fællesråd
Kilde: Dansk Ungdoms Fællesråd