Kristeligt Dagblad, 20. juli 2001
Internationalt: Dansk aktivist forstår godt, at almindelige mennesker ofte har svært ved at have forståelse for gadekampe i forbindelse med de vestlige landes topmøder.
I et kvistlejemål i det indre København forbereder en delegation fra Socialistisk UngdomsFront, SUF, sig på at rejse til G8-topmødet i Genova.
Lars Krelskov, der er en del af SUF’s ledelse og har været med som aktivist til de seneste topmøder i Seattle, Prag og Göteborg, tager i dag med Socialistisk Arbejderpartis bus til Genova for at demonstrere.
Han vil vise sin utilfredshed med G8 og skabe internationale kontakter til sin politiske kamp.
“Når nyliberalismen går på tværs af landegrænser, må vi jo også gøre det,” forklarer den 23-årige aktivist med piercing i øjenbrynet, helt kort hår og rødmosset fuldskæg.
Lars Krelskov vil ikke ned og slås, og det er heller ikke sandsynligt, at han kommer til det.
Det italienske politi har ellers rustet sig godt med omkring 15.000 betjente, der stort set er placeret på hvert gadehjørne i den indre del af byen, 200 såkaldte bodybags til lig, tåregas, gummikugler, vandkanoner og opbakning fra militæret.
Lars Krelskov ankommer først med sine 14 landsmænd til Genova i morgen tidlig, og her er den værste ballade formodentlig overstået.
I morgen skal der være en kæmpe demonstration med deltagelse af mellem 100.000 og 150.000 aktivister, oplyser paraplyorganisationen Genova Social-forum.
“Der plejer aldrig at være kampe ved de helt store demonstrationer. Det er mere ved de andre arrangementer, den slags sker,” siger Lars Krelskov.
Den italienske anarkistgruppe Hvide Overalls har derimod varslet, at de vil trænge ind i Genovas bykerne, den såkaldte røde zone, ved hjælp af vold i dag, når topmødet begynder.
Allerede i aftes var der demonstrationer med flere tusinder unge.
For Lars Krelskov er gadevolden ikke et mål med topmøderne. Men han kan godt forstå, den finder sted.
“Når politiet ødelægger vores forholdsvis fredelige aktioner, så føler man, at man ikke har andre muligheder. Så bliver det politiske budskab sat til side, og man bliver afsporet af politiets metoder,” siger han.
Ifølge Lars Krelskov er det kampen mod nyliberalismen og de nedskæringer, som følger af privatiseringer, der udgør fællesskabet blandt aktivisterne til topmøderne. De budskaber skal der skabes opmærksomhed om, og politikerne skal forstå, at de er på vej ud ad et sidespor, mener han.
“Allerbedst vil det være, hvis magthaverne kom til at føle, at de ikke har legitimitet til deres politik. Men det er nok usandsynligt. Måske kan vi få sagt stop for flere tiltag og begynde at stille nogle konkrete krav,” siger han.
For Lars Krelskov er det den brede opbakning, der skal få de vestlige magthavere til at forstå, at de er galt på den.
“Den her kamp er også almindelige menneskers. Når der bliver skåret ned i den offentlige sektor, rammer det jo dem,” siger han.
Men de almindelige mennesker har ofte svært ved at have forståelse for gadekampene, og det forstår Lars Krelskov godt.
“Det er jo vores dilemma. Vi vil gerne have både opmærksomhed og bred opbakning. Men der er langt større opmærksomhed omkring billederne af en hætteklædt, der smadrer McDonald’s end en farverig, fredelig demonstration med 50.000 mennesker.”