I det samfund, vi lever i, har vi et økonomisk system kaldet kapitalisme. Dette økonomiske system fungerer hverken i samspil med mennesker eller natur. Det har haft mange alvorlige konsekvenser – al slags skade på miljøet, klimaforandringer og økonomisk krise med arbejdsløshed og øget fattigdom til følge. Kapitalismens konsekvenser skal ifølge liberalister rettes op med markedets mekanismer – det er ikke samfundet, der skal gribe ind, men det enkelte individ skal derimod vælge, om det vil gøre noget ved klimaforandringerne eller forureningen af grundvandet ved at putte økologisk eller ikke-økologisk i indkøbskurven eller ved at vælge mellem cykel eller bil som transport til arbejde.
Dette mener vi som socialister ikke er løsningen, fordi:
Når vi skal løse problemer med fattigdom, arbejdsløshed, klimaforandringer eller forurening er vi nødt til først at se på hvilke strukturer, der har skabt problemerne, og derefter ændre disse strukturer, så problemerne bliver løst.