EU er som et hus. Lige meget hvor mange pæne vinduer, der bliver sat i, og lige meget hvor nymalet facaden er, bliver fundamentet ved med at være pilråddent. Huset er nødt til at blive revet helt ned, så det kan gøre plads til et godt stykke håndværk – bygget på et ordentligt fundament.
EU-parlamentsvalget d. 7. juni er en fantastisk chance til at få folk til at forholde sig til EU. Det er en mulighed for at åbne deres øjne og se, at EU-huset ikke bare er et uvedkommende bureaukrat-hus langt ude i horisonten, men at det er et pilråddent galehus. Og at giften fra det trænger langt ned i grundvandet og ned i det glas vand, du står og drikker.
Vi er nødt til at slå fast, at EU er et handelssamarbejde. Intet parlamentet beslutter, intet de forskellige EU-lande beslutter, må hindre den frie handel. Et liberalistisk handelssamarbejde kan aldrig blive til at socialistisk samarbejde, for det vil altid sætte marked før menneske. Så simpelt kan det forklares: EU’s grundlag umuliggør virkeliggørelsen af vores politik.
Hvor meget EU blander sig i vores hverdag og vores fremtid bliver tydeligt, når man ser EU’s rolle i de tre følgende mærkesager:
Det er højaktuelle emner, som EU håndterer elendigt. De er vores fokuspunkter i valgkampen. Vi forklarer her kort hvorfor:
Den alvorligste økonomiske krise i nyere tid er i fuld gang, og overalt kastes folk ud i arbejdsløshed. Krisen er forårsaget af en blind tro på, at markedet kan regulere sig selv, og EU har i årtier arbejdet for at befri markedet fra offentlig kontrol. Deres svar på finanskrisen er at give milliarder i næsten betingelsesløs støtte til de selv samme banker og spekulanter, som har pumpet krisen op og tjent fedt på det!
Naturligvis skal der sættes ind, når de europæiske befolkninger rammes af krisen. I SUF går vi ind for følgende tiltag her og nu:
EU’s grundlæggende mål er fjerne hindringer for den frie handel i Europa – fjerne hindringer for kapitalismen og de kriser, som er indbygget i den. EU kan derfor aldrig blive stedet, hvor sociale fremskridt bliver til – det er i modstrid med selve grundlaget i EU at indføre ovenstående forslag.
Profit og ikke mennesker er nemlig EU’s topprioritet. I hjertet af EU’s økonomiske politik ligger benhårde krav, der strammer en spændetrøje om EU-landenes muligheder for at føre social retfærdig politik – i stedet for sociale krav om lav arbejdsløshed og udligning af indkomstforskelle handler de om, at staten ikke må bruge for mange penge.
I SUF konkluderer vi, at EU er direkte skadelig i sin håndtering af finanskrisen, og at arbejdsløshed hos almindelige mennesker ikke tages alvorligt.
Da EU’s formål er at fjerne handelshindringer, er det også EU’s formål at give virksomhederne de bedste vilkår. Virksomhederne vil gerne øge deres profit, og det gøres lettest ved at skære ned på lønningerne. Hvis man kan få arbejderne til at konkurrere på løn og dermed sænke lønniveauet i stedet for at stå sammen i fagforeninger og kræve den samme løn, har man hjulpet virksomhederne en hel del.
Et af benene i EU’s grundlag er “arbejdskraftens frie bevægelighed”. EF-domstolen dømmer ud fra EU’s grundlag og har gennem den berygtede Vaxholm-dom gjort klart, at fagforeningerne ikke må gå i konflikt for at kæmpe for vores rettigheder, og at de ikke må kræve mere end mindstelønnen.
Når EU forhindrer fagbevægelsen i at stå sammen på tværs af grænser, giver det højrekræfter let spil. Når man bliver gjort til konkurrenter, tror man, at de andre arbejdere er fjenden, i stedet for at huske, at det er EU, der har gjort en til konkurrenter og har forringet løn og arbejdsvilkår.
Det grundlag, EU bygger på, skal tjene virksomhedernes interesser, og derfor har EU:
SUF er ikke bange for at føre europæisk klassekamp og kræver derfor en social grundlov, der sætter arbejdstagerrettigheder over arbejdsgiverrettigheder. Med andre ord et fundamentalt brud med den nuværende grundlov.
Det står klart, at klimakrisen er den største udfordring nogensinde. Hvis vi vil bremse klimaforandringerne og forhindre, at millioner af mennesker bliver drevet på flugt og ender deres dage ved EU’s mure, er vi nødt til at nedbringe CO2-mængden betragteligt. EU’s svar har hidtil været en række ikke-bindende aftaler og en masse flotte ord. Det eneste store konkrete tiltag har været at gøre CO2-udledning til et marked, hvor retten til forurening er blevet privatiseret. Det har pustet til finansboblen, der nu er faldet sammen. EU har derefter postet milliarder i bankerne og har nu “ikke længere råd” til at lave en seriøs klimaaftale.
EU har desuden vedtaget en række undtagelser for store tunge industrier, så som bilindustrien, der har fået gratis kvoter og færre restriktioner. Ydermere ser EU atomkraft som en afgørende løsning for bæredygtig energi. Det er som at pisse i bukserne for at holde varmen – det radioaktive affald kan ikke nedbrydes, det er alt for farligt, og det kræver meget CO2 at fremstille beriget uran.
I SUF mener vi, at:
I SUF ved vi, at det er vigtigt, at økonomi, samfund, mennesker og klima ikke er parallelle verdener, men skal fungere i samspil med hinanden, og at ambitiøse klimamål kan sætte gang i økonomien med “grønne jobs”. Det kræver internationalt samarbejde, men EU har desværre vist sig som en hindring og ikke en løsning på klimakrisen – i stedet skal landene i det globale Syd, som lever med klimaforandringerne hver dag, have mere at sige i samspil med sociale bevægelser og NGO’er.
Kampen mod EU og dens politik er ikke blot kampen for at reformere EU i en positiv retning. Vores tre fokusområder sætter særligt fokus på, at de problemer, EU hamrer ned over os, ikke blot er udtryk for Europas regeringers politik, men er indlejret i selve EU’s grundlag.
Derfor støtter SUF Folkebevægelsen mod EU og Ungdom mod EU i deres valgkamp og kritiske parlamentariske arbejde. Vi vil støtte venstreorienterede kandidater med særlig profilering af Rina Ronja Kari fra SUF og Søren Søndergård fra Enhedslisten.
Konkret
Kampagnen koordineres med EU-modstanderne i Folkebevægelsen og Ungdom mod EU. Vi vil i vores materialer direkte opfordre til at stemme på Folkebevægelsen mod EU – særligt Rina Ronja Kari. Kampagnegruppen forpligter sig til at indkalde til strategi- og planlægningsmøde i april måned og aktiviteter under valget. Vi vil desuden forsøge at uddanne flere til at tage paneldebatter under valget og give lokalgrupperne værktøjer og materialer til aktiviteter.
Fastlagte datoer:
25. april: Folkebevægelsens landsmøde (samt Ungdom mod EU’s landskonference)
15. maj: Europæisk aktionsdag for et Social Europa – kampagnen skydes igang
7. juni: Valg til EU-parlamentet