Politik


Forår 2009: Stop statsracismen

Statsracisme er den måde, hvorpå et politisk system undertrykker folk på baggrund af deres religion, hudfarve eller etniske herkomst.
Til forskel fra ”hverdagsracismen”, der tiltrækker sig mere opmærksomhed i det daglige, fx når en kvinde bliver nægtet adgang til bussen, fordi hun bærer slør, så er der ofte mindre fokus på statsracismen.

Tidligere var Danmark et af de lande, der tog sig forholdsvist godt af de folk, der flygtede hertil. Vi havde målsætninger om at hjælpe mange og give mest i forhold til befolkningstal.
I starten af 90’erne blev et nyt parti stiftet: Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti havde en klart racistisk dagsorden fra starten, og i partiets unge år blev det stemplet som ”ikke stuerent”.

Men i 1996 begyndte Ekstrabladet en nykonservativ kulturkamp i form af en kampagne, der lagde sig meget kraftigt op af Dansk Folkepartis retorik. Folk med mellemøstlig baggrund, der søgte asyl i Danmark, var ikke længere flygtninge, de blev nu beskyldt for at være nassere og islamistiske missionærer, der var ude på at overtage Danmark.
Et slør var ikke længere et slør, det var et tørklæde og per definition ”kvindeundertrykkende”. Almindelige muslimer skulle nu pludselig bære titlen ”moderate islamister”, og der blev skabt en tendens til at udråbe alle, der afviger fra den kristne tradition, til at være ”ekstremister”.

Stik imod al fornuft bed denne retorik sig fast hos både pressen og mange danske borgere, og ved valget i 2001 tabte den siddende SR-regering til en VK-regering med Dansk Folkeparti som støtteparti på et stærkt racistisk valggrundlag.
Siden har Dansk Folkeparti og regeringen trumfet en række undertrykkende og racistiske love igennem (og optrappet den allerede urimelige udlændinge- og asylpolitik fra Nyrup-regeringen).

I dag er Danmark blevet et land, som folk flygter fra i stedet for at flygte til. Vi tager ikke længere imod flygtninge med forståelse. I stedet oplever immigranter en høj grad af fordomsfuldhed og mistænkeliggørelse.
I hverdagen ses på mange områder, hvordan man som immigrant har dårligere vilkår og muligheder end den almindelige dansker og derigennem kan mærke, at man er uønsket. Fx når flytninge skal igennem den urimeligt svære ”danskhedstest” for at kunne opnå de rettigheder, der følger med statsborgerskabet, eller når unge med mellemøstlig baggrund gang på gang oplever forskelsbehandling og diskrimination i form af mistænkeliggørelse fra politiet og dagligt bliver stoppet i visitationszonen, samtidig med at etniske danskere kan gå uantastet igennem.

Hele bagtanken ved den statsracistiske politik i Danmark er at forsøge at marginalisere mennesker med mellemøstlig baggrund og skabe en kløft mellem dem og ‘almindelige’ danskere. Dette ses eksempelvis i det elendigt fungerende integrationssystem med diskrimination i adgangen til uddannelse, job og overførselsindkomster, ligesom politikken bevidst fremmer ghettodannelsen og undlader at give stimulerende fritidstilbud til unge. På denne måde skabes der en ny underklasse i ghettoerne, hvor mennesker igennem rastløshed og økonomisk nød presses ud i kriminalitet.

Med denne yderst bevidste strategi sikrer VKO-flertallet på ulækreste vis, at de kan beholde regeringsmagten ved at fortsætte deres racistiske propaganda og skabelsen af frygt for det fremmede kombineret med skræmmebilleder af, hvad der ville ske, hvis andre kom til og lempede på udlændingepolitikken.

Luk asyllejrene – det er ikke en forbrydelse at flygte

Mens du læser dette, har afviste asylansøgere siddet i over 8 år under umenneskelige forhold i asyllejre uden at vide om de er købt eller solgt, og med ringe mulighed for kontakt til omverdenen og ingen mulighed for et normalt liv. Disse folk kan ikke sendes tilbage af frygt for deres liv og sikkerhed, men alligevel er de blevet afvist som følge af stramninger af asylloven. Mennesker, der sidder indelukket så længe, bliver ødelagt på krop og sjæl. Og man skal huske på, at de mennesker, vi spærrer inde på ubestemt tid, ikke har gjort andet galt end at flygte fra krig og tortur og bede om vores hjælp.

Asyl til alle – ingen flygter for sjov

Som en del af FN’s kvoteflygtningesystem er Danmark hvert år forpligtet til at tage mod 500 af verdens flygtninge.
I stedet for at løfte vores ansvar og hjælpe verdens svageste til et normalt og værdigt liv håndplukker Danmark de stærkeste og mest velfungerende flygtninge; dem der er uddannede og raske og straks kan bidrage til økonomisk vækst. Det er stik imod asyltanken og dybt usmageligt, at regeringen drejer kvoteflygtningesystemet til egen fordel og lader verdens svageste i stikken. Vi skal påtage os vores ansvar og hjælpe dem, der har brug for hjælp!

Lad flygtningene blive – udvis den racistiske regering

Afviste asylansøgere, skilsmissebørn og mennesker med indvandrebaggrund, der er kendt skyldig i den mindste ulovlighed, bliver i stigende grad tvangshjemsendt. Dette sker oftest til politisk forfølgelse, tortur og/eller til et krigshærget land. Flere afviste asylansøgere, der er flygtet fra Danmarks egen krig i Irak, er blevet hjemsendt på trods af, at FN ikke betegner Irak som et sikkert land at bo i, og som man kunne forvente, har Udenrigsministeriet fuldstændig mistet kontakten til flere af dem.
Udvisningerne og tvangshjemsendelser skal stoppes øjeblikkeligt!

Afskaf starthjælpen – giv lige vilkår til alle!

De kalder den starthjælp, men hjælp er der ikke meget af. Starthjælpen er en skrabet discount-variant af kontanthjælpen, der medfører, at nydanskere kommer til at leve i reel fattigdom, så de ikke kan sende børnene til børnefødselsdage og fodbold, men dagligt skal kæmpe for at få mad på bordet. Dette gavner ikke integrationen, men rammer i særdeleshed børnene hårdt og marginaliserer en stor gruppe mennesker. Alle skal have ret til en kontanthjælp, der er til at leve et værdigt liv for!

Danmarks statsracisme skal bekæmpes!

Se materialerne fra kampagnen herunder:

Plakat:

Klistermærker:

Flyer: