SUF nyheder
Finanskrise #1: Den amerikanske stat redder finanskapitalen
12.10.08 af SUF
I fredags vedtog det amerikanske Senat en nødhjælpspakke til en værdi af 700 mia. USD for at redde den finansielle sektor fra nedsmeltning. En global finanskrise med udgangspunkt i USA har siden sub-prime krisen i 2007 været ved at sprede sig til resten af verden. Argumentet for at vedtage redningsplanen blandt republikanerne var, at hvis man ikke gik mod egne liberale principper om ikke at gribe ind i økonomien og give finanskapitalen bistand, så ville det ramme almindelige amerikanere.
Der er to problemer i den tilgang til finanskrisen. For det første har den amerikanske regering en stor andel udviklingen af finanskrisen og for det andet har man ladet finanskapitalen udnytte almindelige amerikanere i årtier. De amerikanske skatteydere betaler med redningsplanen altså dobbelt!
Den globale finanskrise
I disse dage ruller den globale finanskrise derudad. Flere af de største kreditinstitutter i USA er gået fallit og har måttet overtages i sidste øjeblik, enten af staten eller af andre store finansinstitutioner. Krisen er den største siden krakket på Wall Street i 1929, der medførte verdensomspændende tilbagegang og massiv arbejdsløshed i 1930’erne. Også dengang var problemerne opstået som følge af enorme summer systematiseret spekulationskapital, der også dengang blev – om ikke fremmet – så i hvert fald accepteret af det politiske system.
I første omgang ser vi enorme tab i USA, hvor de finansielle institutioner (virksomheder) gennem længst tid har drevet det største rov på almindelige mennesker. Rovdriften har nu ramt de selv samme institutioner i hovedet og bragt enorme tab til hele den finansielle sektor.
Det, der udløste krisen, var de såkaldte sub-prime lån (til dårligere lånere). De lån består af ekstremt ufavorable lån, som fx 5-25 lån. Her betaler man en lav rente de første 5 år, og de efterfølgende 25 år betaler man en meget høj rente. Mange familier blandt sub-prime lånerne måtte gå fra hus og hjem, da boligpriserne begyndte at falde, fordi de I virkeligheden ikke havde råd til de dyre lån, men ikke kunne få lån til hus på andre vilkår. Det skyldes, at vurderingen af, om man er prime eller subprime, hviler på kreditvurderings-bureauer, der arbejder efter profitmotivet.
Hvorfor Finans og hvorfor Krise?
Imidlertid var sub-prime krisen, der var relateret til boligmarkedet, bare én af de bobler, der ventede på at briste. Finanskrisen har en langt mere grundlæggende karakter, som hænger sammen med det kapitalistiske systems tendens til at producere store og for arbejderbefolkningerne ødelæggende kriser.
Der er, hvis vi ser på de strukturelle årsager, to forhold omkring kapitalismens udvikling, der har bidraget til at frembringe finanskrisen:
For det første har man siden midten af 1970’erne i USA og Storbritannien afviklet alle de begrænsninger på den finansielle kapital, som man påtvang den efter Wall Street-krakket i 1929 (fx måtte man ikke låne ubegrænset ud, og heller ikke til for høj rente). I 1980’erne fulgte resten af de europæiske lande efter – herunder også de nordiske lande.
Afviklingen af begrænsningerne på finanskapitalen har skabt grobund for en uhyre ekspansion af den finansielle sektor gennem risikofyldte udlån og investeringer i risikable projekter. Derfor har en så stor spekulativ boble kunnet udvikle sig over de sidste 20 år. Det er den spekulative boble, vi i dag ser briste.
Det er dog ikke den første krise, som dereguleringen afføder. Allerede i midt-firserne havde man den international gældskrise, hvor en række udviklingslande måtte bukke under for den nyliberale pengepolitik. I 1997-98 havde man sammenbruddet i Sydøstasien forårsaget af spekulativ panik. Og i 2000-01 bristede den såkaldte “dot.com”-boble, hvor spekulation i IT-aktier udløste en kraftig international recession.
For det andet er krisen i den finansielle sektor affødt af en generel krise i kapitalismen. Profitraten i den del af økonomien, som producerer varer og tjenester, det der er økonomiens virkelige grundlag, har ikke klaret sig for godt siden 1970’erne. Derfor har mange investeringer og opsparet kapital – i stedet for at finde vej til kapitalistisk produktion – fundet vej ud i spekulative foretag som fx boliginvesteringer og aktiespekulation.
Ligeledes har mange produktive virksomheder lagt mange penge i finansiel virksomhed. En af de mest bemærkelsesværdige er General Electric, der tidligere var en gigantisk multinational virksomhed indenfor elektronisk udstyr. Men siden 1980’erne har GE Capital, som den finansielle afdeling hedder, udgjort et stigende indtjeningsgrundlaget for virksomheden.
Den finansielle ekspansion har betydet, at forgældelsen af de amerikanske husholdninger er eksploderet siden starten af 1990’erne. En anden faktor er den stagnerende realløn, som de amerikanske lønarbejdere er blevet påtvunget siden 1980’erne. Den stigende forgældelse kunne i 2007 ikke længere bære kapitalismens spirende finanskrise på sine skuldre. Og nu falder korthuset.
Den nuværende krise altså er et strukturelt træk ved kapitalismen. Og krisen er derfor en generel krise i kapitalismen. Den er imidlertid større og værre end andre kriser, vi har set siden 1980. Den truer med at destabilisere det kapitalistiske system. Men regeringer og politikere over hele verden står nu klar til at give kapitalen en hjælpende hånd. Den eneste måde kapitalismen kan komme ud af krisen er – som ved andre kriser – at overføre midler fra arbejderklassen til kapitalen.
Derfor står alle arbejderklassens organisationer i hele verden, herunder SUF og Enhedslisten, overfor kapitalens forsøg på at privatisere profitten og socialisere tabene. Det må derfor være et klart mål at kæmpe imod, at arbejderklassen betaler for kapitalens grådighed.
Til gengæld åbner krisen også rum for en socialistisk offensiv kapitalismekritik. Som den konservative miljøminister Connie Hedegaard udtalte forleden, så peger finanskrisen på liberalismens nederlag. Det nederlag skal vi være de første til at påpege – vi har muligheden for at vinde mange mange mennesker, når netop kapitalismens grådighed viser sit sande ansigt.
Af Anders fra SUFs debatgruppe
Det er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.