13.09.11 af SUF
I går gik aktivister fra SUF og Enhedslisten på gaden for at dele pengesedler ud til studerende i København. Fordi ikke alle får hjælp af mor gik 10 ”mødre” på gaden og gav det studerende en hjælpende hånd, se de kan klare deres studier, uden at skulle have hjernedøde studiejobs for at klare husleje, mad og bøger.

Mor på gaden for en retfærdig SU
I SUF mener vi nemlig at studerende skal have 1000 kr mere i SU. Undersøgelser viser at det er netop det beløb som den gennemsnitslige studerende mangler om måneden, for at få optimale betingelser for at passe studiet. SU er nødvendig for rigtig mange studerende for at kunne klare sig og er for nogle en forudsætning for overhovedet at få sig en uddannelse.
SU er et middel til at gøre det muligt for unge at tage sig en uddannelse, uanset deres forældres indkomst og baggrund. Mens regeringen er klar til at skære ned i SU’en og S+SF vil indføre kandidatpant, vil SUF og Enhedslisten gå en helt anden vej: investere i uddannelse og de studerende, bl.a. ved at forhøje SU’en med 1000 kr. for udeboende studerende.
Så behøver man ikke være afhængig af mor!
Kom derfor til seminar om SUF’s uddannelsespolitik – for tilmelding, mere info og program for de to dage se: Seminar: Uddannelseskamp er klassekamp
Del denne artikelDet er ikke længere muligt at kommentere denne nyhed.
Kommentar #1 skrevet af Steffen Harms - 21. september 2011, 16:57
Jeg synes det er en fin ide at støtte studerende med flere penge, men lad ikke de 1000kr i form af en forhøjelse af SU’en, men gør det til en mulighed at trække prisen på studiebøger fra i skat. På den måde vil de 1000kr gå målrettet til indkøb af studiebøger og studiemateriale i stedet for bajere og blomster. Diskussionen omkring forhøjelse af SU’en synes jeg er ømfinding, da det ofte handler om prioritering fra den studerendes side. Jeg vil gerne allerede nu gendrive modargumentet om at jura studerende betaler op imod 5.000-10.000 pr. semester til bøger, men det gør jeg ikke på humaniora, og derfor vil jeg foreslå at det skal gå over skatten, for jeg behøver ikke mere i SU, men flere undervisningstimer!