Lige uddannelse til alle

Nyheder | Torsdag, oktober 5, 2017 - 12:03

Lige uddannelse til alle

I SUF kæmper vi for fri og lige adgang til alle uddannelser, og for gode, kritiske skoler. Derfor kæmper vi også mod VLAK-regeringens store besparelser på uddannelsesområdet!

I SUF kæmper vi for gode og kritiske uddannelser til alle! Vi skal have friheden til at kunne uddanne os som det vi vil - og her skal vores forældres pengepung ikke spænde ben for det.

Men desværre er det ikke alle som tænker sådan, for når regeringen vælger at spare på uddannelse bliver ønsket om fri uddannelse blot et ønske.

Tilbage i 2016 blev vi introduceret til noget man kaldte for ”omprioriteringsbidraget”. Det lød måske som et fint ord, men i virkeligheden betød det store konsekvenser for de videregående uddannelser. Omprioriteringsbidraget betød at man fra 2016 og frem til 2019 skulle spare 2 procent på årsbasis. Alene på universiteterne har man sidste år måtte spare 600 millioner kroner pr. år. Det har betydet lukning af flere uddannelser, færre resurser og færre underviser. Men forringelserne stopper ikke her.

Under sidste års finanslov besluttede regeringen at forlænge disse besparelser med et år mere, og ved dette års finanslov agter VLAK regeringen atter, at gøre det samme. Og bliver finansloven vedtaget, skal uddannelsesinstitutionerne spare helt op mod 3,2 milliarder kroner de næste fire år. Er det rimeligt?  

 

Derfor er uddannelse vigtigt for samfundet!

Mange uddannelser har måtte lukke pga. besparelser eller er blevet rykket ind til de større byer, og mange lærer er blevet fyret hvilket har betydet at klasseholdene er blevet større mens der samtidig er mindre tid og mindre penge til at tilgodese den enkelte elevs læring. Men hvem rammer det mest?   

Næsten alle beviser peger på, at dem som rammes hårdest af besparelserne er de svage elever. Den som har brug for lidt ekstra hjælp vil blive hægtet af. Det vil sige, at vi samfundsmæssigt kommer til at efterlade en hel gruppe af unge mennesker som har ringe mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet eller helt at få den hjælp de har brug for. Samtidig går det også i stor grad ud over de ydre områder af Danmark, hvor mange uddannelsesintuitioner enten har måtte flytte ind til de større byer eller har måtte lukke helt ned. Det har konsekvenser for de som der ikke har mulighed for at flytte med uddannelserne.   

Samfundsmæssigt vil konsekvenserne af dette betyde et stort gab i fremtiden. afstanden mellem de rige og fattige bliver større da uddannelse er et skridt videre mod en bekæmpelse af klassekampen. Det vil også skabe en ubalance mellem land og by. Er det rimeligt?

 

Muligheden for uddannelse!

Det er blot nogle af konsekvenserne for den nedskæring regeringen har i sinde. Men så er det vi spørg igen, er det rimeligt?

NEJ!

Derfor har vi, i SUF, valgt at fokusere på, at alle skal have ret til en god uddannelse, vi skal kunne uddanne os som vi vil, og muligheden for uddannelse skal være tilgængelig for alle, uanset hvor man bor. Det skal ikke kun være tilstedet i storbyerne og det skal ikke kun være for dem som har råd til det. Derfor er det vigtigt vi alle slutter os sammen i kampen for at opnå dette. Det er vigtigt at vi viser politikerne på Christiansborg og politikerne i resten af Danmark, at vi er utilfredse ved tanken om nedskæringer. Det er vigtigt, at stiller krav og fortæller hvor vigtigt uddannelsen er for et fungerende velfærdssamfund i fremtiden. Det er vigtigt at vi stiller krav til en god uddannelse for alle!