LGBT og Kønskampen

Ikke længere stående, men tidligere vedtaget på SUF's landsmøde 2013

LGBT og Kønskampen

LGBT er en fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner. Betegnelsen bruges af de berørte grupper selv, og derfor bruger vi også denne betegnelse. Kampen for LGBT-rettigheder er grundlæggende en kamp for ligestilling af alle seksualiteter og frigørelse fra kønnet.I dag undertrykkes LGBT-personer i samfundet grundet kapitalistiske og patriarkalske strukturer. Dette samfunds undertrykkelse af LGBT-personer viser sig eksempelvis i selvmordsstatistikkerne. I 2012 forsøgte 12% af alle LGBT-personer selvmord. Dette tal er kun 3% generelt i den danske befolkning.

Den heteroseksuelle familie

Under kapitalismen fungerer familien som en institution, der sikrer den billigste og ideologisk mest acceptable mekanisme til at reproducere arbejdskraften. Det sker ved, at man (især kvinder) i familien lægger et stort ulønnet arbejde i plejning, pasning, madlavning, rengøring osv., samtidig med at familien fungerer som træning i disciplin og hierarki til gavn for arbejdsgiverne. Denne familieform er især undertrykkende over for kvinder og børn. Det er centralt for, at familien kan udfylde denne rolle under kapitalismen, at den baserer sig på monogame, heteroseksuelle forhold og forældrekærlighed, som forventes at binde forældre til deres biologiske børn. Staten, herunder medicinske og psykiatriske myndigheder, bidrager til at fremme stabil heteroseksualitet og undertrykke andre former for seksualitet, der ofte defineres som unormal, sygelig eller uansvarlig. Så længe samfundet er indrettet på en måde, der forudsætter, at mange grundlæggende behov bliver opfyldt inden for familien, så vil alle, der
ikke kan eller ikke vil leve i et heteroseksuelt forhold, have svært ved at få opfyldt deres behov.

Kapitalismen, velfærdsstaten og LGBT-miljøet

Indkomststigninger og udviklingen af velfærdsstaten har betydet, at arbejdende mennesker i dag har fået større mulighed for at leve uafhængigt af deres familier. Øget velfærd har gjort det muligt at etablere faste parforhold med personer af samme køn, som først og fremmest bygger på følelsesmæssig og seksuel tiltrækning, og at tilslutte sig åbne miljøer for bøsser og lesbiske. Samtidig er det heteroseksuelle ægteskab i større grad blevet baseret på seksuel tiltrækning og romantisk kærlighed, selv om der stadig eksisterer et kraftigt juridisk og økonomisk pres for at indgå ægteskab. Især i de imperialistiske lande og specielt blandt mænd er homoseksuelle forhold til en vis grad blevet udbredt i kommercielle sammenhænge, f.eks. særlige barer og diskoteker. Det er kapitalismens svar på det behov, LGBT- personer har, for steder til at mødes og lære hinanden at kende. Det er et skridt fremad, at der nu findes steder, der giver rum til åbenhed om disse seksualiteter, og det har i mange tilfælde givet sociale bevægelser af bøsser og lesbiske vind i sejlene. Men inden for disse kommercielle rammer skabes kun en mulighed for at være sammen på en meget begrænsende måde. Miljøet er mandsdomineret og fastholder et billede af seksuel tiltrækning, som er aldersdiskriminerende og racistisk. Kort sagt formidler disse rum sex som en vare og skaber ikke et frirum, hvor folk kan være sammen som hele mennesker. Uformelle netværk, klubber og aktivistgrupper kan udgøre et alternativ til den kommercielle scenes fremmedgørelse, men det er stadig ikke acceptabelt, at LGBT-personer tvinges ind i subkulturer og ikke fuldt ud accepteres i hele samfundet.

En fri sexkultur

Frigørelse for LGBT-personer er en del af en bredere, menneskelig, seksuel frigørelse, som vi kæmper for. Vi stræber efter at befri den menneskelige seksualitet fra rammen af økonomisk tvang, personlig afhængighed og seksuel undertrykkelse. Seksuel aktivitet, som sker af fri vilje og til glæde for alle, som deltager i den, er sin egen tilstrækkelige retfærdiggørelse. Vi arbejder for et samfund, hvor de kapitalistiske markedskræfter ikke er definerende for vores kroppe, ønsker og følelser, hvor valgmulighederne for alle – kvinder, mænd, seksuelle væsener, unge som gamle udvides kraftigt, og hvor folk kan udvikle nye måder at omgås seksuelt og leve arbejde og opdrage børn sammen. Det er umuligt for os, som er blevet påvirket af et fremmedgjort samfund, at forudsige, hvordan seksualitet vil udvikle sig i denne sammenhæng, og derfor er det vigtigt at undgå forudsigelser, som bygger på vores individuelle ønsker.

Lovgivning er ikke nok

I mange lande er kampen på det lovgivningsmæssige central. Mange bevægelser af bøsser og lesbiske har kæmpet for love, som eksplicit forbyder diskrimination på baggrund af seksuel orientering. Det gælder f.eks. diskrimination på arbejdsmarkedet eller i forhold til ægteskabelige privilegier, adoption mm.
Som socialister støtter vi kampen for juridisk ligestilling, selvom det ikke i sig selv er nok. Igennem de sociale kampe for juridiske rettigheder åbnes en mulighed for at forklare det sociale og økonomiske grundlag for undertrykkelsen, og hvorfor det er nødvendigt at ændre hele samfundet – ikke kun dets lovgivning – for at sikre frihed og ligestilling.
Samtidig er det vigtigt at forstå rækkevidden af en juridisk beskyttelse og ligestilling og den deraf følgende større selvtillid blandt LGBT-personer til at være åbne omkring seksuelle spørgsmål, f.eks. på arbejdspladsen. På sigt vil dette afgørende rokke ved udbredte fordomme og ændre folks holdninger på andre områder, hvor LGBT-personer er udsat for diskrimination.

Hadsforbrydelser

LGBT-personer udsættes stadig i høj grad for både fysiske og verbale overgreb – de såkaldte hadsforbrydelser (hate crimes). I Danmark bliver hadsforbrydelser ikke registreret, men i andre nordeuropæiske lande er der tale om, at op mod 60% af alle homoseksuelle er blevet udsat for hadsforbrydelser. Disse overfald er forfærdelige, og de hæmmer både enkeltpersoners frihed til at bestemme over deres egen krop og seksualitet, samtidig med at de kan skræmme LGBT-personer og andre fra at stå frem og kæmpe politisk for lige rettigheder. Derfor skal der sættes effektivt ind imod hadsforbrydelser. Vi støtter LGBT-personers selvforsvar mod vold fra den organiserede højrefløj og uorganiserede fanatikere. Tilsvarende må sociale bevægelser af bøsser og lesbiske tilstræbe en alliance med andre samfundsgrupper, for eksempel etniske minoriteter, der oplever angreb fra den yderste højrefløj. Derved kan vi i fællesskab mere effektivt bekæmpe højrefløjens vold.
Derudover arbejder vi for, at der indføres undervisning i skolen, som er målrettet forebyggelse af hadsforbrydelser, at der indføres undervisning om specifikke hensyn og udfordringer knyttet tilLGBT-personer, der har været udsat for overfald inden for krisepsykologi og sygepleje, samt at hadsforbrydelser opføres selvstændigt i straffeloven, således at de også kan anmeldes (og dermed registreres) som sådan, og at der indføres undervisning om hadsforbrydelser inden for politi og andre relevante myndigheder.

Transpersoner

Alle, som ikke passer ind i det dominerende system med to køn, er nogle af de mest undertrykte. Vi støtter transpersoner i at modstå denne marginalisering og organisere sig selvstændigt, samtidig med at de, når det er relevant, bliver integreret på lige fod i sociale bevægelser af bøsser og lesbiske.
Transpersoner har særlige behov og krav som bøsse- og lesbiskes bevægelser bør tage op. De er særligt udsat for arbejde i sexindustrien og for diskrimination, når de søger andet arbejde. Vi forsvarer deres ret til respekt, sikkerhed og lige ret til arbejde og bolig.
De er også udsat for myndigheders afvisning af at anerkende deres kønsmæssige identitet i en lang række tilfælde. Vi anerkender, at det nogle gange er nødvendigt at klassificere folk ud fra køn, så kvinder kan organisere sig mod deres egen undertrykkelse, men vi stiller spørgsmålstegn ved, om folks køn rutinemæssigt og i enhver sammenhæng skal registreres. Vi afviser en tvungen indordning af transpersoner i social og biologisk stereotype maskuline og feminine kategorier (som det f.eks kommer til udtryk i normer for påklædning, skamfering af baby-hermafroditter, hormonbehandling af teenagere med en såkaldt ”afvigende kønsadfærd”).
Vi forsvarer alle menneskers fulde ret til at udvikle deres egen individuelle personlighed. Transpersoner skal have ret til den lægelige behandling, som de skønner passende, herunder såkaldte ”kønsskifteoperationer”, hormonbehandling og psykoterapi. Dette skal være en del af det gratis offentlige sundhedsvæsen. Ligeledes skal alle have ret til at få gennemført relevante ændringer i identifikationspapirer, CPR-numre mm., uanset om man har været igennem en kønsskifteoperation eller ej.

Biseksuelle

Biseksuelle kan føle sig isolerede både inden for heteroseksuelle og bøsse- og lesbiske miljøer. Deres seksuelle orientering vil ofte være ubemærket eller fremstå som “normale” for det almindelige samfund, hvor deres seksualitet med samme køn ikke er tydelige eller bliver opfattet som et “eksperiment”.
En undersøgelse i 2012 har vist at 30% af biseksuelle mænd og 40% af biseksuelle kvinder i Danmark har haft selvmordstanker inden for de sidste 12 måneder og at 36% af biseksuelle kvinder har forsøgt selvmord. Disse tal viser med alt tydelighed behovet for at bryde denne isolation og arbejde for at opbygge de bredest mulige alliancer og bevægelser for alle, som er ofre for seksuel undertrykkelse.

Vores vision og kamp

Fuldstændig ligestilling og frihed for alle forudsætter en socialisering af funktionerne i den heteroseksuelle familie. Det vil sige, at de nødvendige arbejdsopgaver (samfundsmæssige funktioner), der i dag varetages af familien, skal varetages kollektivt af hele samfundet gennem forskellige former for lokalt demokratisk samarbejde. Det kan kun ske som led i et opgør med kapitalismen. Vi støtter LGBT-personers kamp for rettigheder her og nu, men samtidig forsøger vi at bygge en bro mellem de aktuelle krav og det endelige mål for LGBT-personers frigørelse, som efter vores opfattelse kun kan opnås fuldt ud i et socialistisk samfund. En socialistisk revolution sikrer dog ikke i sig selv en frigørelse for LGBT-personer og derfor arbejder vi løbende konkret på at indarbejde LGBT-krav i vores daglige kampe og visioner for et andet samfund. Det betyder også at vi giver plads til selvorganisering af LGBT-personer indenfor SUF og at vi arbejder for retten til selvorganisering for disse grupper i bredere sociale bevægelser hvor vi er aktive. Som socialister kæmper vi for en mere fri og mere bevidst seksualitet. Det kræver, at vi vænner os til en mere kritisk og overskridende holdning til vores nuværende definitioner af seksualitet. De nuværende kategorier som hhv. heteroseksuel, lesbisk, bøsse, biseksuel, mand, kvinde, transperson osv. er sociale, historisk-kulturelle og til tider endda politiske konstruktioner. Derfor kan de også forandres.
En ny seksualitet befriet for undertrykkelse kan kun opstå gennem en proces med åben debat og udforskning først og fremmest inden for feminismen. Vi har kun få retningslinjer eller indikatorer for, hvad resultatet vil blive, og vi har ingen facitliste for mulige seksuelle eller kønsmæssige identiteter.
SUF arbejder for en seksuel frigørelse, som er kritisk, men demokratisk deltagende og tolerant over for forskelligheden af seksuelle ønsker. Nøgleordene er samtykke og selvbestemmelse. En sådan kamp kan kun vindes igennem LGBT- bevægelserne. Derfor forsøger vi at være aktivt tilstede i disse bevægelser og bidrage til at opbygge, udvikle, styrke og politisere dem.