Højrefløjens fremgang, og hvordan vi svarer igen

Højrefløjens fremgang, og hvordan vi svarer igen

 

Højrefløjen har indenfor de sidste par år haft voldsom fremgang. Både parlamentarisk og udenom parlamentarisk, og i alle dele af verden.

 

Herhjemme blev det for alvor tydeligt ved Folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti fik et valg, som ingen meningsmålinger havde forudsagt. Siden har de lagt stemmer til regerings xenofobiske, sexistiske og arbejderfjendske politikker. Og i et forsøg på at kopiere DFs succes er størstedelen af Folketingets partier rykket til højre og har adopteret deres racistiske agenda. Også Nye Borgerlige, en mere ekstrem blanding af Liberal Alliance og DF er kommet frem siden.

 

DF er langt fra det eneste eksempel. Bare indenfor det sidste 1,5 år er der trådt adskillige højreesktreme ind på de politiske scener. Duterte i Filippinerne, der har afskaffet en hver form for retssikkerhed, Marine Le Pen fra Front National formåede at nå til anden valgrunde i det franske præsident valg, Østrig har været tæt på at få en højrenational præsident, Alternative Für Deutchland har fået 13% af pladserne i den tyske Bundestag og ikke mindst valget af Trump i USA.

 

Ovennævnte er bare nogle af de parlamentariske eksempler. Overalt er der tilslutning til både 5 organiserede og uorganiserede højreekstremistiske grupper og bevægelser. Disse grupper er ikke 6 bange for at ty til vold. Et sørgeligt eksempel på dette er, da en højreorienteret nationalist, med 7 tilknytning til den racistiske Alt-Right-bevægelse, pløjede ind i en gruppe fredelige demonstranter.

 

Hvordan er det nået så vidt?

 

Verden mærker i disse tider konsekvenserne af kapitalismens jagt på profit og den udnyttelser af arbejderklassen. Højrefløjen foregiver at være arbejderklassens allierede ved at placere skylden for elendigheden hos flygtninge og arbejderklassen fra mindre velstillede lande. De foregiver at være alternativ til de eksisterende magthavere. De udpeger syndebukke og spiller arbejderklassen ud mod hinanden i et forsøg på at give simple løsninger på symptomerne af et større, systematisk problem – kapitalismen. Men højrefløjen er ikke et alternativ til de nuværende magthavere, de er mere af det samme.

Højrefløjens fremmarch skyldes ikke, at folk, der stemmer DF er dumme. Det skyldes dels, at venstrefløjen ikke har været gode nok til at formidle det rigtige svar på de kriser verden står overfor: Revolution.

Dels har højrefløjen været hjulpet på vej af at kunne leve politisk af, at være skyld i en række problemstillinger, de så derefter kan give et simpelt svar på med virkningsfulde etos-og patos- appeller . F.eks. at den politiske heksejagt af muslimer i høj grad er skyld i en marginalisering, der fører til det, højrefløjen kalder radikalisering. Partierne bag den politiske krig mod terror har selv ansporet og inviteret den, ved at fører racistiske politikker i alle afkroge systemet, eks. boligpolitik og arbejdsmarkedspolitik.

 

Hvordan kommer vi videre?

 

Vi skal erkende og lærer af vores fejl. Som revolutionære skal vi anerkende, at vi ikke har formået

at formidle vores analyser. Vi skal også lære af og udnytte de fejl som højrefløjen begår. F.eks. hvordan og hvorfor Danskernes Parti nedlagde sig selv.

 

Vi skal skole os selv i hvem de højreradikale er og hvordan de arbejder, f.eks. ved at støtte op om og gøre brug af Redox' arbejde med at researche og dokumentere.

 

Vi skal insistere på, at skylden for kapitalismens konsekvenser og kriser ikke ligger hos hverken flygtninge eller den polske håndværker, men hos de magthavere, der har skabt krigen og umuliggjort fagforeningernes organisering.

 

Vi skal ikke lade højrefløjen udstille sig selv som svaret, når de er en del af problemet. Problemet er kapitalismen, og svaret er et totalt opgør med dens system; socialistisk revolution.