Region: Vestsjælland
Kontaktperson: Tony Sebastian Bennedsen
Email: t.r.a.d.e@live.dk
Telefon: 27 51 03 66
SUF Holbæk er de hårdeste revolutionære på Vestsjælland!
Vi har pt. Rigtig mange aktivister, og der er ikke så langt fra ord til handling. Så hvis du vil ændre verden til det bedre og er røvtræt af lange diskussioner, der ikke fører til handling, så kom og giv en hånd med her. Vi laver revolutioner i stedet for at tale om dem!
Vi holder møde hver tirsdag på Kulturkasernen kl. 17.
Nogle aktiviteter vi har lavet for nylig:
I en tid, hvor boligpriserne har nået nærmest astronomiske højder, og en tid, hvor alternative fristeder er under hårdt pres, ligger der en lille realskole midt i Holbæk og får lov til at forfalde, som en ensom mastodont faldet for regeringens kommunalreform.
Lokalerne, der ser nyrenoverede ud, har gennem længere tid ligget åbne og været hjemsted for unge mennesker og hjemløse. Skolekomplekset, der blandt andet tæller en fuldt udstyret gymnastiksal, et-etages administrationsbygninger, plus et par 3-etagers bygninger, skal rives ned for at gøre plads til flere lejligheder – lejligheder, der traditionen tro er så dyre, at de sandsynligvis kun vil være til glæde for særdeles velbeslåede mennesker. Det på trods af, at disse dyre lejligheder skyder op som paddehatte efter et regnvejr overalt, både på havnen og i Holbæk centrum. Sandsynligvis fordi kommunen forsøger at tiltrække rige skatteydere.
Realskolen blev for en stund indtaget og brugt til andet end iskold boligspekulation. Fredag den 29. juni 2007 var skolen hjemsted for hvad der efter alt sandsynlighed er Holbæks første piratfest. Klokken 19.00 blev lokalerne fyldt op med musik, graffiti, mennesker, politik, øl og liv. Det lykkedes at få strøm i huset og vandet kunne også sagtens sluttes til med en stump rør og en smule værktøj.
I et par timer havde vi et ungdomshus midt i Holbæk. Festen var annonceret med flyers og ordet var spredt fra mund til mund. Omkring klokken 22.00 var der nogen, der fik øje på politiet. Med militær præcision og hurtighed blev bygningen rømmet, så da 3 sølle civilbetjente luskede ind, fandt de ikke andet end tomme lokaler fyldt med tomme flasker.
Dette var en prøveballon for BZ i de vestsjællandske provinsbyer. Bygningerne er der, opbakningen er der og myndighederne blev taget med bukserne nede. Det kan vi sagtens gøre igen, vi har fået blod på tanden.
Flyer:

Hvad fanden er SKRIFTEN PÅ VÆGGEN? Skriften på væggen er et lille non-profit undergrundsblad udgivet af en flok unge revolutionære fra Socialistisk UngdomsFront afdeling Holbæk. Skriften på væggen er vores forsøg på at skabe os en stemme midt i larmen fra reklamer og gratisaviser.
Vi er socialister og nærre en dyb mistillid til kapitalismen, som er vores tids herskende idé. Vi mener, at det er naivt at tro, at noget kommercielt medie nogensinde vil forholde sig kritisk til kapitalismen, derfor har vi lavet vores eget medie 100 % uden økonomiske interesser, lavet af kærlighed til den socialistiske idé og med et ønske om at fortælle nogle af de historier, der aldrig kommer i de kommercielle medier.
Ideen med skriften på væggen er også at åbne det for andre, således at det ikke kun er folk fra Socialistisk UngdomsFront, der skriver artiklerne. I princippet vil vi gøre bladet åbent for enhver, selvfølgelig er vi ikke interesserede i at gøre vores blad til et talerør for fascister, kapitalister og andre reaktionære.
Kommentarer til bladet, artikler, musik/bog-anmeldelser, nyheder, opreklameringer osv. kan sendes til vores e-mail: skriftenpv@hotmail.com
Såfremt man ønsker at få sit nummer af skriften på væggen sendt direkte til sin egen e-mail gratis, kan man også skrive til ovenstående e-mail.
Forside på første udgave:

Vi holder folkekøkken på kulturkasernen hver tirsdag i lige uger.
Flyer:

Forleden gik vi på gaden og delte antikrigs-flyers ud og overmalede hele Holbæk midt by med farvekridt og foruroligende antikrigs-slogans.
Flyer:

Vi lavede en massiv bannerdrop-aktion i Holbæk midtby med anti-krigs, anti-fascist og anti-racisme bannere.
Billede af banner på Holbæk station:

Vi deltog i en Anti-royal demo under dronningens besøg i Holbæk.

Det her er kun lige de aktioner og det gøgl, vi har haft fingrene i fornyelig. Kom og vær med!