Antiracisme er klassekamp

vedtaget på SUF's aktivititetsmøde 2011

Antiracisme er klassekamp

  • Statsracisme

  • Kapitalismens ”gode” argumenter for racisme

  • Højrepopulismen

  • Mere mangfoldighed

  • Den ekstreme højrefløj

  • Humanistisk retorik er ikke nok

  • SUF’s strategi

 

 

 

 

 

Vi kæmper for et samfund hvor forskellighed værdsættes og styrker fællesskabet. Racisme skaber og fastholder ulighed og fungerer dermed som en ulighedsideologi. Den underminerer solidariteten i arbejderklassen både i Danmark og på tværs af grænser. Dermed skades vores mulighed for i fællesskab at opnå socialisme. Racismen vinder i øjeblikket frem gennem kynisk populisme, skræmmekampagner og misbrug af retorik om demokrati. Den manifesterer sig overalt i samfundet; på arbejdspladserne, i uddannelsesinstitutionerne, på gaden og i lovgivningen. Vi kæmper imod racisme, ulighed og undertrykkelse i alle former.

Statsracisme

Et af de mest alvorlige angreb imod arbejderklassens solidaritet er indførelsen og bevarelsen af statsracistisk lovgivning, herunder den inhumane flygtninge- og indvandrerpolitik der i dag eksisterer i Danmark. Den konservatisme, der advarer imod ”tilstrømningen af asylansøgere” eller den formodede kriminalitet blandt unge indvandrere, styrker og legitimerer racisme. Derudover bruges debatten om statsracistisk lovgivning til at fremme en tankegang hvor mennesker vurderes ud fra økonomisk nytteværdi.

Vi kæmper for retten til at blive i Danmark og fuldstændige politiske, juridiske og sociale rettigheder for alle flygtninge og indvandrere; også retten til at stemme samt fuld forsamlings- og organiseringsfrihed. Vi kæmper imod kriminalisering af flygtninge og vi vil afskaffe udvisningslejrene, lovliggøre dokumentløse beboere og reetablere den fundamentale ret til asyl.

Vi kæmper imod al diskriminerende lovgivning der er rettet imod minoriteter. Vi modsætter os brugen af udvisninger som supplement eller alternativ til straf for lovovertrædelser og vi er imod al lovgivning som begrænser indvandreres adgang til social velfærd. Ligeledes kæmper vi imod alle tiltag der begrænser muligheden for at bo sammen med sin familie i Danmark.

Kapitalismens ”gode” argumenter for racisme

På samme måde som kapitalen på forskellige måder forsøger at retfærdiggøre undertrykkelse af kvinder, seksuelle minoriteter og handicappede, således forsøger den også at retfærdiggøre racismen ved hjælp af tilsyneladende naturlige, psykologiske og biologiske mekanismer. Først og fremmest kan man hive fat i måden den spirende kapitalisme hurtigt benyttede den samtidigt opstående naturvidenskab til at forklare, hvorfor man kunne bruge sorte afrikanere som slaver. Naturvidenskaben kunne argumentere ud fra, at man ved såkaldte videnskabelige undersøgelser kunne vise, hvordan sorte ikke var lige så begavede som hvide.

I dag taler virksomhedsejerne i stedet for, at det er helt acceptabelt at ansætte polske håndværkere til dårlig løn og under til tider direkte farlige arbejdsforhold. Blot fordi at ”sådan er det jo der hvor de kommer fra” – det er lige pludselig blevet helt acceptabelt at underbetale folk, udelukkende fordi de er fra et andet land. I SUF tager vi afstand fra enhver forskelsbehandling af folk. Alt arbejde der udføres i Danmark skal overholde danske overenskomster og regler – alle skal have gode lønninger, arbejdstider og arbejdsforhold, uanset om man er fra Danmark, Polen eller Timbuktu!

Højrepopulismen

Den støtte højrepopulistiske partier har i arbejderklassen i hele Europa er et resultat af det forræderi og svigt overfor de arbejdende mennesker, som de socialdemokratiske partier i hele Europa har begået. Dette har skabt en arbejderklasse, som føler sig frustreret og umyndiggjort, eftersom de ofte
har sat deres lid til partier, som har snydt dem.

Velfærdssamfundet er først og fremmest opstået ved at arbejderklassens organiserede fælles sikkerhedsnet gradvist er blevet overtaget af staten. Herved er det ikke længere sammenholdet på arbejdspladserne og medlemskab af de fælles organisationer der afgør adgangen til sociale ydelser. I stedet er statsborgerskab blevet det afgørende for hvilke sociale rettigheder mennesker i Danmark har krav på. Denne udvikling har været et fremskridt men det er en forudsætning for at øge fremskridtet at kapitalismen fortsat konfronteres og angribes. De magthavende politiske partier har ikke konfronteret kapitalismen, men i stedet udhulet og forringet velfærden, hvilket har kastet store dele af arbejderklassen i armene på højrepopulismens racistiske falske løsningsforslag om begrænsning af adgangen til statsborgerskab og velfærdsrettigheder, der er baseret på splittelse og had.

For at bekæmpe højrepopulismen vil vi fremstå klart med troværdige og klare forslag til forsvar og udvidelse af velfærden. Vi vil være tydelige og inkluderende i vores måde at udtrykke kritik af kapitalismen, dens institutioner (herunder EU) og dens konsekvenser for arbejderklassen. Vi vil rette angrebene klart og tydeligt mod vores virkelige modstandere; kapitalisterne og vi vil ikke afholde os fra at udstille dem som virkelige mennesker med konkret magt og privilegier.

Mere mangfoldighed

Mennesker har ret til selvbestemmelse over egen krop og eget liv. Til at leve i frihed, uden tvang og undertrykkelse. Indenfor disse rammer skal der være frihed til udfoldelse af alle filosofiske, religiøse, kulturelle, sproglige og andre præferencer. Mangfoldighed er en styrke og kvalitet i et samfund og vi kæmper derfor ikke kun imod racisme, men også for en styrkelse af mangfoldigheden og friheden til at leve sit liv som man vil. Vi arbejder således for religionslighed herunder fjernelse af alle folkekirkens lovfæstede privilegier.

Ideen om en helt homogen national kultur er ikke kun en myte, det er decideret reaktionært. Vi kæmper imod alle former for tvungen assimilation, som vi betragter som hyklerisk, da det kommer ud af statslig racisme og diskrimination. Det overlader indvandrere til et intolerant miljø der er fjendtligt overfor udlændinge, og fejlagtigt forstår integration som en ensidig tilpasning til en ufleksibel kultur.

Indenfor alle velfærdsinstitutioner skal ydelserne være tilgængelige uanset kulturel og sproglig tilgang. Der skal udarbejdes vejledninger indenfor det offentlige på alle relevante sprog, der skal tilbydes gratis tolkning på alle relevante områder. Madordninger skal etableres med respekt for kulturelle og religiøse præferencer.

Igennem hele uddannelsessystemet skal sprog og kulturforståelse opprioriteres. Dette kan ske gennem studieture, praktikforløb, samarbejde med skoler i udlandet og med NGOer i konkrete projekter. Modersmålsundervisningen skal genindføres, indenfor alle fag skal der tilbydes undervisningsmateriale der perspektiverer fagområdet i en international og flerkulturel kontekst og der skal sikres en større variation i udvalget af sprogfag, kulturfag og religionsfag.

På arbejdspladser vil vi kæmpe for at de ansattes goder tilrettelægges på en måde så alle har lige gavn af dem uanset kulturelle præferencer. Dette gælder både sociale arrangementer for de ansatte som er betalt af arbejdsgiveren, fridage i forbindelse med religiøse helligdage, madordninger og andre relevante forhold. Dette skal ske i sammenhæng med at arbejde for større faglig organisering blandt kulturelle minoriteter.

Den ekstreme højrefløj

Racismen arbejder på to planer: det ene er medierne og folketinget, altså hele det ’officielle’ Danmark, og det andet er gaden, alt det der foregår uden for parlamentets snævre rammer. Disse fascistiske bevægelser er i høj grad symptomer på et generelt højredrejet samfund, hvor folk finder svar i had til andre mennesker på grundlag af et menneskesyn, som den politiske elite allerede har lagt gennem retorik og lovgivning. Men disse grupperingers våben er ikke lovgivning, og de er heller ikke direkte sat i værk af magthaverne. Snarere kan de ses som et resultat af racismen i samfundet.

Dette skal dog ikke forhindre os i at se dem som vores fjender. Dels fordi en effektiv kamp imod fascisme og højreekstremisme er nødvendig for at begrænse udbredelsen af disse ideologier, dels fordi truslen om voldelige overfald kan være hæmmende for vores arbejde generelt og mest af alt fordi vi ikke vil acceptere fascistiske og højreekstreme banders voldelige hærgen.

Humanistisk retorik er ikke nok

Den danske venstrefløj har igennem de seneste år forsøgt at italesætte de problemer, der opstår i kølvandet på den førte politik. Man har på mange punkter lykkedes med at udstille hvor inhuman denne politik er, og denne fokus på humanisme har bidraget til at trække en del stemmer mod venstre, og har derudover også skabt en del plads i medierne til blandt andet Enhedslisten. Selvom denne fokus på det at være human og anstændig overfor andre mennesker som sagt har trukket både stemmer og holdninger, ændrer det dog ikke ved, at denne strategi ikke medvirker til en antikapitalistisk bevidstgørelse af almindelige mennesker.

Kan man fra et revolutionært socialistisk perspektiv se den borgerlige humanisme som en sejr over højrepopulismen? Det mener vi ikke i SUF, ligesom vi heller ikke mener, at det er vejen at gå fremover. Hvad der virkelig skal til, hvis man skal rykke seriøst, er at bevidstgøre folk om den måde, kapitalismen bruger racismen og fremmedhadet til at splitte arbejderklassen. Det gør man ikke ved kun at synes, at det er synd for folk. Derfor er det vores strategi i SUF ikke blot at sætte fokus på inhumaniteten ved racisme, men hvorfor det er skadeligt for arbejderklassen som helhed.

SUF’s strategi

I SUF er det vores klare opfattelse, at reel forandring hverken skabes gennem lovgivning eller smalle, elitære grupperinger, men gennem brede, folkelige bevægelser. Derfor vil vi arbejde aktivt for at styrke det antiracistiske bevægelsesarbejde og arbejde for at gøre det mere folkeligt. 

Dog vil vi ikke lade os kue af de borgerlige mediers hetz. Det er en kendt sag, at en stor del af de antiracistiske bevægelser bliver set skævt til fra lovgivningens og mediernes side. Her er det dog vigtigt, at vi ikke tager afstand fra vores kammerater i bevægelserne i et forsøg på at tækkes borgerlige medier, men altid er rede til at stå ved vores samarbejdspartnere.

Når medierne eller politikerne kommer med udfald mod indvandrere, er det ikke vores strategi at tie dem ihjel, men at komme med vores holdninger, aktivt italesætte racismen og levere vores svar på en letforståelig måde – men uden at gå med på deres fremmedfjendske præmisser.
For at komme racismen til livs, må vi forene arbejderklassen uanset kulturelle, etniske og religiøse forskelle i kampen mod kapitalismen. Antiracisme er klassekamp.