Lad os stoppe de racistiske love, lad os forandre verden!

Lad os stoppe de racistiske love, lad os forandre verden!

I løbet af de sidste par år har vi set en lang række racistiske love blive gennemført. Stater i hele verden -herunder den danske- har systematisk forværret levevilkårene for racialiserede, særligt dem, der er migranter eller ikke har statsborgerskab. Dette er sket ligegyldig hvilket parti, der har siddet på magten. Ser man på den danske politiske scene er dette ingen undtagelse. Der er både blevet gennemført racistiske love under Thorning og Løkke. Det nuværende Socialdemokrati skruer konstant op for både racistisk retorik og lovgivning. Dette handler til dels om at kapre vælgere fra DF, men skal også ses som et tegn på at fremmedhad og racisme er almindeliggjort og er noget en stor del af arbejderklassen abonnerer på i større eller mindre grad. Racismen er nemlig en oplagt måde at få arbejderne til at sparke på hinanden i stedet for op på magthaverne.    

Men hvad kendetegner disse love?  For at svare på dette spørgsmål er der særligt to ting, der er centrale at pege på: den ene er fattiggørelse og den anden er forringelse eller totalt tab af rettigheder.

 

Et råddent fundament

For at forstå den stigende institutionalisering af racisme kigger vi også tilbage. Danmark er en stat bygget på rigdom fra kolonisering i alle dele af verden. Danmarks lovgivning sikrer endda stadigvæk at Danmark bestemmer over profitable dele af Færøerne og Grønlands lovgivning som udenrigspolitik og forsvar. Når det er under 110 år siden inuitter blev udstillet i Københavns zoo og 60 år siden af Grønlandske børn blev kidnappet til Danmark for at blive civiliserede, er det klart at traumerne er så nære at vi ikke kan glemme det. Rødderne spreder sig i hele vores system og placerer færinger og grønlændere som

andenrangsborgere i noget man ellers kalder et (rigs)fællesskab. Derfor støtter vi aktivt op om grønlændernes, færingernes og alle folks ret til selvbestemmelse og demokrati.

 

Fattiggørelse

En af de helt store fællesnævnere er fattiggørelse. I processen med at få asyl, permanent opholdstilladelse og statsborgerskab er der blevet indført markant flere gebyrer og egenbetaling. Dette kombineret med, at de penge du får, mens du bor på et asylcenter, er blevet beskåret, integrationsydelsen er blevet genindført, og man har gjort det sværere at få kontanthjælp eller SU.

Flere og flere bliver tvunget til et liv i ekstrem fattigdom, og her rammes racialiserede af endnu lavere ydelser, strengere forbud og mere bureaukrati. Med de massive nedrivninger af almene boliger, der varsles i den såkaldte ghettopakke, bliver adgangen til en af de mest basale behov - en bolig-  også gjort svære.  Hjemløsheden er stigende, og det er særligt racialiserede der rammes. Vilkårene for hjemløse er blevet markant forringet. De seneste skud på stammen er lejrloven, hvor det reelt set bliver gjort ulovligt at sove på gaden og loven mod ”utryghedsskabende tiggeri” som næsten udelukkende rammer racialiserede.   

En del af fundamentet i et kapitalistisk samfund er at have folk, der lever i massiv fattigdom eller lige på kanten til det. Dette er med til at disciplinere resten af arbejderklassen, fordi man ser, hvor nådesløst det kapitalistiske samfund er. Derudover er en måde kapitalistklassen kan sikre sig billig arbejdskraft og presse lønningerne. Ser man på arbejdsmarkedet i dag, tilhører mange af de mest usikre og lavest lønnede jobs racialiserede. Her er racistiske fortællinger centrale for at retfærdiggøre denne massive fattiggørelse og udbytning. Dette viser tydeligt, at antiracisme og klassekamp er uløseligt viklet ind i hinanden.

 

Forringelse eller total tab rettigheder

Et andet kendetegn for de mange racistiske love, der er vedtaget, er at mange juridiske- og frihedsrettigheder bliver markant forringet for racialiserede – særligt hvis man ikke har statsborgerskab.

Mange racialiserede står til hårdere straffe i vores retssystem.  Hvis du begår kriminalitet og enten er i gang med at søge om permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab, mister du retten til at søge om disse i en årrække. Det betyder endnu længere tid med usikkerhed og begrænsede rettigheder. Og hvis du begår kriminalitet i et område, der er stemplet som en såkaldt ghetto, står du til straffe dobbelt så hårde, som hvis kriminaliteten var begået i et andet område.

Retsformen, ofte materialiseret i form af love og domme, er den form, kapitalens magtanvendelse generelt antager i det kapitalistiske samfund. Det er ikke et tilfælde at Danske Banks direktør let og elegant kan slippe afsted med at faciilitere hvidvask uden at blive retsforfulgt. Derfor er det ikke en ny ting, at racialiserede, kvinder, fattiggjorte og LGBT+-personer står dårligere i retssystemer verden over.

Et andet centralt element, der går igen i mange af de vedtagne love er, at man fjerner retten til at bevæge sig frit omkring. Man har afskaffet muligheden for at bosætte sig udenfor asylcentrene, hvis man er i gang med en asylproces. Dette betyder at både børn og voksne sidder indespærret på afsides centre i flere år. Det nyeste skud på stammen er burkaforbuddet, der giver kvinder valget mellem aldrig at bevæge sig udenfor deres hjem eller risikerer at blive mødt af politi og høje bøder.

Burkaforbuddet er blevet gennemført med en diskurs om, at Danmark er land hvor kvinder er frigjorte, og at alt der muslimsk pr. definition er tilbagestående og kvindeundertrykkende. Det er langt fra første gang, vi ser dette argument. Da kvindesvømningen i Gellerupbadet i Århus blev lukket, var det præcis samme diskurs. Det er de hvide mænd i regeringen eller byrådet, der skal ”redde” de muslimske kvinder. Denne ide er både hamrende sexistisk og racistisk og danner bund for, at imperialistiske interventioner lige pludselig retfærdiggøres.

 

Hvad skal vi gøre?

Vi skal vise klar modstand mod disse love på gaden. Vi skal fortsætte vores gode arbejde med både at lave nationale og lokale aktioner mod burkaforbuddet og ghettoplanen. Her er det vigtigt, at vi har klare antiracistiske krav.  Vi skal sætte fokus på racismen i lovpakker som f.eks. den såkaldte ghettoplan, selvom den også rammer mennesker, der ikke udsættes for racisme. Vi kan ikke adskille arbejderklassekrav og antiracistiske krav.

Det kan lade sig gøre at stoppe de racistiske lovforslag. Det kan lade sig gøre at skabe en verden, hvor alle kan være frie og lige.  Og vi har en helt central rolle at spille i den kamp.  Vi er de unge, der kæmper for en bedre verden. Vi er de unge, der har modet til at udfordre den lille elite, der sidder på al magten i vores samfund. Vi er de unge, der vil være med til at forandre verden!

 

 

Udtalelse fra SUFs Aktivitetsmøde 2018